78-årig vil ud og opleve verden

78-årig vil ud og opleve verden

Efter et langt liv fyldt med rejser sammen med sin nu afdøde mand, har 78-årige Bente Nielsen fundet nye måder at rejse på - både alene og med venner

Det var kærlighed ved første blik, da den nu 78-årige Bente Nielsen mødte sin mand, Jens-Henrik Nielsen, på Børsen i København, hvor de begge arbejdede i 1965. Få måneder senere blev de gift i hendes fødeby, Ry, og allerede to dage efter satte de kurs mod den italienske badeby Rimini på bryllupsrejse - sammen med et vennepar.

Det blev starten på et liv fyldt med eventyr. Sammen rejste parret til destinationer over hele verden - ofte til Egypten, men også til Gran Canaria, Tenerife og Mallorca, Den Dominikanske Republik, Nordkap og Island. I begyndelsen kørte de i bil med telt eller campingvogn, men i de senere år foregik rejserne med fly. Deres fælles rejser stoppede brat, da Jens-Henrik pludseligt døde i 2017.

Ud over savnet efter sin mand mærkede Bente Nielsen også et tomrum, når det kom til rejserne. Hun var langt fra færdig med at opleve verden, men tanken om at rejse alene føltes overvældende.

- En dag lå jeg i sengen og bladrede i avisen, da jeg faldt over en endagstur til Silkeborg med Herning Folkeblads læserklub, fortæller hun.

Selvom hun er fra Ry, har hun aldrig rigtig udforsket Silkeborg, så hun besluttede sig for at tage med - det var jo kun en enkelt dag.

Turen gik over al forventning. Bente Nielsen faldt hurtigt i snak med nogle af de andre deltagere, og det gav hende mod på mere. I dag har hun for alvor genoptaget rejselivet for at opleve verden, omend på en ny måde.

Flest damer på egen alder

Den første udlandstur, der fristede Bente Nielsen, var en læsertur til Hamborg. Alligevel tøvede hun. Tanken om at rejse alene flere dage i træk virkede skræmmende.

- Det kræver alligevel lidt at tage af sted alene i flere dage, siger hun.

Men Bente Nielsen er udadvendt og har let ved at falde i snak med andre, så hun overvandt sin tvivl og tog chancen. Det fortrød hun ikke. Allerede i bussen mødte hun en bekendt, og derfra gik det hele glat.

- Der er ofte nogen med, man kender. Man møder altid nye mennesker, og der er en god guide med, så man lærer noget undervejs. Jeg kan godt lide tanken om, at man bliver ved med at lære hele livet, siger hun.

Hun understreger, at hendes rejser ikke handler om at finde en ny partner.

- Jeg melder mig ikke for at møde en ny mand, og efterhånden er deltagerne næsten også kun damer på min alder, siger hun og ler.

Men hun indrømmer, at hun savner en anden dynamik på turene.

- Jeg kan godt lide damer, men samtalerne bliver lidt anderledes, når der også er mænd med, siger hun og smiler.

Elsker opera

Det var heller ikke på en rejse, Bente Nielsen fandt kærligheden igen. Den dukkede op i form af Søren Østergaard, en tidligere kollega fra Amtscentralen for Undervisningsmidler, hvor de havde arbejdet sammen i mange år. Han havde også mistet sin ægtefælle, og han og Bente Nielsen endte med at forelske sig i hinanden.

Deres rejseplaner blev dog begrænset af Sørens hund, som krævede pasning. Derfor blev det kun til korte ture, men det harmonerede fint med deres fælles passion for opera - en interesse Bente Nielsen også havde delt med sin afdøde mand – for operaturene er ofte af få dages varighed.

- Søren og jeg tog til Mölln fem-seks gange for at se Schwanensee - Svanesøen. Når vi rejste, passede hans datter hunden, siger Bente Nielsen.

Søren Østergaard døde desværre efter et ultrakort sygdomsforløb få år efter, at de havde mødt hinanden.

Rejser og aktiviteter

Heldigvis er Bente Nielsen omgivet af gode venner og veninder. Blandt dem er fire nære veninder fra skoletiden - én af dem har hun kendt, siden de var to år gamle. De to har rejst meget sammen gennem årene.

- Sidste år var vi både i London og Hamborg. Det er dejligt at rejse med én, jeg kender så godt. Et enkeltværelse er også dyrt, men jeg forstår det godt. I et dobbeltværelse er det jo kun en ekstra opredning, der skal til, i stedet for to værelser, der skal gøres rent, forklarer hun.

Da Bente Nielsens mand levede, rejste de også ofte med andre par, blandt andet nogle af dem, Jens-Henrik Nielsen havde spillet fodbold med i Herning Fremad. De var en fast gruppe på fire par, der udforskede destinationer som Rom, Paris, Hamborg og Pisa og mange, mange flere.

Men helbredsmæssige udfordringer har betydet, at deres udlandsferier er blevet erstattet af endagsture. Til gengæld er gruppen blevet udvidet med flere tidligere fodboldspillere og deres partnere, og i dag er de 10 personer, som stadig mødes en gang om måneden for at spise sammen.

Bente Nielsen har derudover en lang række aktiviteter, der fylder hendes hverdag. Hun er med i en biografklub, går til zumba, yoga og »motion for sjov« på Koloritten. Hun arbejder frivilligt i en Røde Kors-genbrugsbutik og deltager i en dameklub, Klub Focus, der har eksisteret i 20 år.

- Vi mødes cirka en gang om måneden, hvor vi enten tager ud og oplever noget, hyrer en guide, eller inviterer nogen til at fortælle. Vi læser også bøger sammen. Næste gang skal vi til nytårskoncert for seniorer i kongrescentret. Og så har vi stadig julefrokosten til gode. Det nåede vi ikke i december.

Opera og pauker

Den store passion for opera har Bente Nielsen ingen planer om at lægge på hylden. I dag har hun ovenikøbet fået en ny ledsager, som deler hendes begejstring.

- Min veninde af hankøn fra Ribe, som jeg kalder ham, siger hun med et smil og fortæller, at mange tror, de er et par, men det er de ikke, og når de rejser sammen, bestiller de altid enkeltværelser.

- Vi har været i operaen i København flere gange, blandt andet for at se Madame Butterfly. Jeg har set den mange gange før, men jeg har aldrig hørt så fantastiske stemmer som i København. Vi sad øverst, hvor lyden var rigtig god, siger hun.

Hun mindes også en anden oplevelse.

- Jeg har prøvet at sidde på forreste række lige ved paukerne. Jeg er vild med instrumenter, men de pauker dér - det var helt fantastisk. Det var så spændende, så nu holder jeg altid øje med paukerne, når jeg er af sted, siger hun og ler.

Serveret på et sølvfad

Bente Nielsen begyndte først at rejse med Herning Folkeblads læserklub, efter hun blev alene. Engang deltog hun og hendes mand ganske vist i et informationsmøde om en månedlang læserrejse til USA. De endte dog med ikke at tage af sted, men efter selv at have prøvet læserklubrejserne flere gange, har hun opdaget, at det er en ideel rejseform, når man rejser alene.

- Det bedste ved læserklubrejserne er trygheden. Det meste bliver serveret på et sølvfad. Der er altid en dygtig chauffør og en god guide med, siger hun og fremhæver en mindeværdig tur til Moesgaard Museum i Aarhus.

Det var et sted, hun aldrig nåede at besøge med hverken Jens-Henrik eller Søren, men turen var en fantastisk oplevelse med en rigtig god stemning, fortæller hun.

- Turen til Christiansborg og Københavns Rådhus var også en skøn og lærerig tur.

Generelt har Bente Nielsen kun positive erfaringer med læserrejserne.

- Jeg har altid været godt tilfreds og mødt mange søde mennesker, fortæller hun.

Hotellerne har også levet op til forventningerne de gange, hun har været af sted med overnatning.

- Jeg har aldrig oplevet at bo på hoteller som dem i »Nul stjerner«, siger hun og henviser til tv-programmet, hvor to mænd udforsker nogle af verdens dårligste hoteller.

Hun elsker at se programmet, men hendes egne hoteloplevelser har heldigvis været langt bedre.

Det bedste og det næstbedste

På spørgsmålet om hvilken slags rejser Bente Nielsen bedst kan lide, svarer hun resolut og efterfulgt af latter:

- Jeg kan bedst lide at rejse med en dejlig mand .... Og så min søde veninde og mine dejlige børn. Men jeg må sige, at det er, når man er to. Det næstbedste er, at man i det hele taget kommer af sted, siger hun.

Hun kan slet ikke forestille sig, at hun bare skulle sidde derhjemme hele tiden. Hun vil ud og opleve verden og leve livet, og hvis hun får lyst til et glas rødvin en dag, åbner hun gerne en hel flaske, selv om den ikke bliver drukket.

- Jo bedre jeg er ved mig selv, jo bedre er jeg ved andre, lyder hendes mantra.

Rejserne er en af de måder, hvorpå Bente Nielsen forkæler sig selv.

- Jeg er vild med at rejse. Hver dag kan man lære noget nyt - også selv om man er en gammel kone. Man skal bare være åben for det, og jeg er taknemmelig for, at jeg har fået et lyst sind. Trods sorger undervejs har jeg lettere ved at se glasset som halvt fyldt frem for halvt tomt, siger hun og får øje på de to glas, hun har stillet frem ved siden af en vandflaske.

- Vi har slet ikke noget i vores glas, bemærker hun så og ler.

Bente Nielsens helt store drøm har i mange år været at komme til New York. To gange har hun haft muligheden, men af forskellige årsager blev det aldrig til noget.

Hun kan nå det endnu.