

Med Giba Travel som teknisk arrangør kører bussen fra Skive og Herning tidligt om morgenen (nøjagtige tider angives senere)
Morgenkaffe og et rundstykke samt senere en frokostsandwich serveres undervejs- og med passende pauser når vi frem til vores hotel - Hotel Jan van Scorel i Schoorl.
Fælles middag
Dagens udflugt går til Amsterdam, Hollands livlige hovedstad, hvor kanalerne er en naturlig del af bybilledet. Langs vandet ligger rækker af beboede husbåde side om side med de karakteristiske 1600-tals huse, hvis smalle facader og sammenbyggede gavle er med til at give
byen dens helt særlige charme.
Vi begynder besøget med en times sejltur på Amsterdams kanaler. Fra vandsiden får vi et godt indtryk af den velbevarede historiske bymidte og mulighed for at opleve byen fra en lidt anden vinkel.
Efter sejlturen er der tid på egen hånd. Her kan du gå på opdagelse i de hyggelige gader, nyde stemningen på en af byens mange caféer eller besøge nogle af Amsterdams mange spændende seværdigheder.
Retur til hotellet og fælles middag
Idag står i blomsternes tegn.
Vi står tidligt op for at besøge Hollands største blomsterauktion, der ligger i Aalsmeer. Det er ret imponerende at se omsætningen af millioner af løg, blomster og selve transporten, som foregår i tusinder af lastbiler, der bringer et blomstrende Holland ud i Europa.
Efter besøget på blomsterauktionen kører vi til fantastiske Keukenhof Blomsterpark, der med sine millioner af tulipaner og andre forårsblomster er verdens største blomsterpark. Det er ganske overvældende for både øje og sind at vandre rundt i den farverige blomsterpragt, hvor fantasien har fået frit slag både ud og inde.
De mange haver og fire pavilloner fremviser en enestående samling af tulipaner, hyacinter, påskeliljer, orkidéer, roser, nelliker, iriser, liljer og mange andre blomster. Uanset om man er blomsterentusiast eller blot nærer almindelig kærlighed til den smukke natur, er én ting sikkert - et besøg i Keukenhof Blomsterpark er uforglemmelig.
Retur til hotellet og fælles middag.
Efter morgenmaden kører vi til porcelænsbyen Delft, maleren Johannes Vermeers hjemby. Her besøger vi byens porcelænsfabrik, Royal Delft, som har produceret det blå- og håndmalede porcelæn siden det 16. århundrede.
Også naturen her er storslået langs kanalerne samt smukke patricierhuse og blomstrende gårdhaver.
Turen går nu til byen Haag, der er kendt som fredens og retfærdighedens by. Vi finder bl.a Fredspaladset, som i dag huser Den internationale domstol.
Som sæde for både den hollandske regering, parlamentet og monarkiet er Haag også centrum for magt og beslutningstagning i Holland. Her ligger det ikoniske Binnenhof, et slot og regeringskompleks, der har været landets politiske hjerte siden middelalderen.
Den charmerende gamle bydel byder på snoede gader og historiske bygninger, hvoraf mange er omdannet til stilfulde caféer, gallerier og butikker. Her finder man også nogle af Europas mest kendte museer, herunder Mauritshuis, der rummer mesterværker som Vermeers Pigen med perleøreringen. Kunst og kultur spiller en central rolle i byens sjæl, og kunstelskere finder her en skatkiste af værker fra den hollandske guldalder.
Alt i alt er Haag en harmonisk by, hvor fortid og fremtid mødes, og hvor internationale forbindelser blomstrer i skøn forening med den hollandske kulturarv.
Retur til hotellet og fælles middag.
Lørdag efter et dejligt ophold med mange oplevelser begynder hjemturen og vi ankommer til Skive og Herning om aftenen.
| Plads | På- og afstigning |
|---|---|
| Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
| Skive | P pladsen ved Kulturcentret |


| Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 20/4 | Flere Se alternativ | Holland | Mere end 8 | 6.195,- | 5.995,- | BestilMere information |