Skip to main content

Flodkrydstogt på Rhinen afg. 24. april

Vinmarker, knejsende borge, historiske byer og smukke landskaber venter med forårsfarver og solstrejf.
Rhinen er med sine 1320 km en af Europas længste floder. På denne skønne tur har vi 800 km sejlads i vente fyldt med spændende oplevelser på vandvejen fra Holland gennem Tyskland til Frankrig

 

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Rhinen har altid både forbundet og adskilt folk og kulturer. Dens midterste del danner i dag grænse mellem Tyskland og Frankrig. I Romerriget dannede floden grænse mod de frie germanere i nord. Flere af de forposter som romerne anlagde for at forsvare grænsen, er i dag europæiske storbyer.
    Vi besøger Amsterdam, Köln, Rüdesheim, Heidelberg og Strassbourg. Undervejs passerer vi nogle af de smukkeste områder og mest kendte byer. Udover fortryllende omgivelser og fantastiske oplevelser kan vi se frem til indbydende forplejning med all inklusive om bord.

  • Med bus fra Midtjylland

    På denne skønne forårsrejse, som foregår 24. april til 1. maj bliver vi samlet op af bussen fra morgenstunden af onsdag 24. april
    Med passende pauser undervejs når vi Amsterdam sidst på eftermiddagen, hvor MS L’Europe
    ligger klar ved kajkanten.
    Indkvartering på skibet i valgte kahytstype.
    Præsentation af besætningen, velkomstdrink og middag.

  • Forplejning og drikkevarer

    I skibets restaurant er der morgenbuffet, og her serveres også både frokost/lunch og middag som 3-retters menu, en aften er der 4-retters gallamenu. Forplejningen er et kapitel for sig, idet skibets franske kok med de bedste råvarer, franske specialiteter og god sans for rejserutens madskikke fremtryller virkeligt lækre menuer. Drikkevarer til frokost/lunch og aftensmad ombord på skibet er inkluderet - der serveres øl, vand og skibets vine. Ønsker man anden vin end skibets vin, kan der købes fra skibets vinkort. Der er faste pladser i restauranten under hele krydstogtet.
    Til frokost og aftensmad øl, vand og skibets vine og fra baren øl, vand og dagens vine samt, kaffe, te, drinks m.m. i tidsrummet kl. 11.00-23.00.

  • Torsdag 25. april

    Om formiddagen ser vi nærmere på Amsterdam. Byen er gennemskåret af kanaler på kryds og tværs. Det giver den sin helt egen karakter og charme. Den bedste måde at opleve byen på er til søs. Der bliver mulighed for en sejltur, hvor du kan nyde havnen, opleve de snævre kanaler og se de mange smukke gavlhuse. Nogle af husene er meget smalle, da det før i tiden var sådan, at ejendomsskatten blev fastsat i henhold til husets bredde ud mod kanalen.
    Efter frokost kører vi til en af verdens største blomsterauktion, hvor der dagligt sælges ca. 1
    million blomster. Herfra fortsætter vi til Hollands smukkeste blomsterpark, Keukenhof, som
    for nogle turister er den vigtigste grund til at besøge Holland i det tidlige forår. Her blomstrer
    i millionvis af forårets tidligste løgplanter fx påskeliljer, tulipaner og hyacinter så langt øjet
    rækker.
    Tilbage til skibet og mens vi sejler til Nijmegen, kan vi nyde dagens middag.

  • Fredag 26. april

    Tidlig om morgenen ankommer vi til Nijmègen og efter morgenmaden kører vi til Arnhem, som er forbundet med et af de mest berømte slag under 2. Verdenskrig, nemlig Slaget om Arnhem 17. og 18. september 1944. Planen, der var udtænkt af den engelske feltmarskal Montgomery, fik navnet Operation Market Garden og indebar at mere end 10.000 faldskærmssoldater skulle lande bag fjendens linier ved Oosterbeek vest for Arnhem.
    Faldskærmssoldaterne skulle rykke frem mod Arnhem og indtage broen over Nederrijn, og holde den, indtil der kom forstærkning fra syd. Montgomery forventede, at dette overraskelsesangreb vil forvirre og splitte de tyske tropper, men operationen gik galt på grund af tæt tåge, som gjorde det umuligt for forstærkningstropperne at nå frem.
    Vi er tilbage på skibet til frokost og om eftermiddagen sejler vi gennem Krefeld i Ruhrdistriktet og nyder endnu en dejlig middag om bord.

  • Lørdag 27. april

    Det meste af formiddagen nyder vi sejlturen til Køln, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen. På byrundturen til fods ser vi den berømte katedral, byens vartegn, der heldigvis slap mirakuløst næsten uskadt fra de allieredes bombardementer under 2. verdenskrig.
    Køln er en skøn by, der blandt andet er kendt for 4711 eau de cologne – kølnervand – og sit gode øl. Der bliver selvfølgelig tid til at shoppe eller slukke tørsten med et friskskænket glas Kølsch i en af byens ølstuer.

  • Søndag 28. april

    Nyd den flotte udsigt fra soldækket eller slap af med en god bog. Undervejs mod Rüdesheim passerer vi den berømte Loreleiklippe, hvor passagen er smal og meget vanskelig. Ifølge myten bedårede den smukke Lorelei, med det lange, gyldne hår, søfolkene og afledte deres opmærksomhed, så de forliste ved de farlige klipper.
    Midt på eftermiddagen lægger vi til i den livlige vinby Rüdesheim. Bussen kører op til Niederwalddenkmal, hvorfra der er en formidabel udsigt ud over byen og Rhindalen med de mange vinmarker. Vi kommer også gennem den hyggelige Drosselgasse med små vinhaver og bindingsværkshuse. Efter middagen om bord er der måske stemning for, at vi går med rejselederen tilbage til Drosselgasse og finder en hyggelig kneipe.

  • Mandag 29. april

    I Mannheim går vi fra borde og kører til Heidelberg, som er en af Tysklands smukkeste byer. Her er et væld af charmerende huse, og hele området er sået til med prægtige slotte og floddale, hvor noget af Tysklands bedste vin bliver produceret. Byen er universitetsby, og det sætter sit præg på gadebilledet. De mange studerende fra ind- og udland fylder godt op i gaderne, og der er liv og glade dage alle vegne.
    Om aftenen er der skruet ekstra op for forkælelsen med kaptajnens gallamiddag om bord mens vi sejler mod Strasbourg.

  • Tirsdag 30. april

    I løbet af natten sættes kursen mod Frankrig. Vi ankommer til Strasbourg efter
    morgenmaden og besøger bl.a. det smukke Petit France, som ligger i det restaurerede og
    velbevarede centrum. Strasbourg ligger i det nordlige Alsace og har været under skiftevis fransk og tysk herredømme. Nu er byen dog et symbol på forsoningen mellem Frankrig og Tyskland og dermed for freden i Europa. Flere EU-institutioner har til huse i byen, herunder parlamentet. Strasbourg er både en mondæn by med smarte butikker og flotte gader og en gammel by med bindingsværk, små gyder og smalle kanaler. Der tales mange tungemål i Strasbourg – hele Europas mødested.
    Midt på eftermiddagen forlader vi Strasbourg og kører til vores overnatningshotel i Midttyskland.

  • Onsdag 1. maj

    Efter morgenmaden kører bussen retur til Danmark. Efter stop ved grænsen ankommer vi til vores hjembyer først på aftenen.

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Ikast Buslommen ved Føtex
Silkeborg Ansvej 114, ved jysk park

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Opgradering til mellemdæk pr. pers.
    Pris: 995,-
  • Opgradering til Upperdeck pr. person
    Pris: 1.295,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 500,-

Værelsesvalg og andet

  • Lower deck cabin 0,-
  • Enkeltværelse 3.495,-
  • Afbestillingsforsikring fra 1.649,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
24/4Flere
Se alternativ
Flodkrydstogt på Rhinen611.495,-10.995,-BestilMere information
Rejsekalender
5/3Rejseinspiration - Alle tre foredrag
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning