Skip to main content

Hancock og Makværket

Vi begynder vores tur med et besøg på Hancock bryggeriet i Skive - et bryggeri med stolte traditioner, hvor malt og humle til stadighed er af allerbedste kvalitet - for det er ikke her, der skal spares. Vi bliver guidet igennem stedet og bliver gjort klogere på hemmelighederne bag øl-brygningens kunst. Sidenhen forbi Makværket, som hvad der startede som en fritidsbeskæftigelse for grundlæggeren Jørgen Troelsen, i dag er blevet til et unikt fællesskab, hvor mennesker i modgang styrkes igennem relationerne til at modstå livets sorger og skavanker.

Ølbrygning og smagsprøver
Efter endt opsamling kører vi mod Skive, hvor vores første stop er er Hancock Bryggeriet. Her starter vi ud med rundvisning. En rundvisning kan ofte gøre en tørstig, så vi skal selvfølgelig også smage på de gyldne dråber. Vi bliver præsenteret for nogle af Hancock Bryggeriets mest populære ølvarianter og vores guide og ølentusiast guider os igennem smagsoplevelsen og hjælper os med at forstå de komplekse smagsprofiler, der findes i de forskellige øl.

Frokost med den smukkeste udsigt
Efter en spændende rundvisning, kører bussen os til vores spisested - Lybystrand. Den hyggelige restaurant ligger helt ud til Limfjorden, med den skønneste udsigt. Her skal vi nyde en dejlige 2 retters frokost bestående af: LYBYSTRAND´s Flæske-æggekage, tomat, purløg, hjemmesyltede rødbeder, grov sennep og rugbrød samt æbletrifli til dessert. Herefter fortsætter turen til Makværket.

En vision for både produktionsspild, miljø og et godt formål
I 2019 havde møbelfabrikant Jørgen Troelsen en vision. Han ville bruge overskudsmaterialer fra sin møbelproduktion til et godt formål. Derfor startede han med at producere tasker, som han selv sad og syede af overskudsmaterialer. Hele projektet var baseret på at overskuddet fra salget skulle gå til et godt formål, nemlig Børnecancerfonden. Men hurtigt blev et projekt til flere og i 2020 så virksomheden MakVærket dagens lys. Der produceres i dag både forklæder, pyntepuder, rejsetasker, rygsække, toilettasker og mange andre slags tasker.

MakVærket fungerer i dag med frivilliges hjælp og produkterne bliver både solgt fra værkstedet i Oddense og via de sociale medier. Vi får en spændende fortælling om stedet og naturligvis er der mulighed for at gøre en god handel.

Vi kører herefter mod vores hjembyer. 

 

Fritekstsøgning

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Ikke-abonnentpris
    Pris: 50,-
  • Sædereservation
    Sædereservation Skriv i kommentarfeltet hvilken plads du ønsker. Er den ønskede plads ikke ledig bliver du placeret på pladsen tættest på dit ønske.
    Pris: 50,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
8/11HerningHancock og MakværketMere end 8795,-745,-BestilMere information
Rejsekalender
1/10Smukke musikalske WienFra 6.750,-
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning