

Som rejsende er det nærmest umuligt ikke at tabe sit hjerte til Island. Det ekstreme natursceneri vækker alle sanser, og man mærker, at man lever - og at verden er stor og forunderlig. Landet er cirka to en halv gange så stort som Danmark, men kun omkring 1 procent kan opdyrkes. Da Island ligger på den atlantiske højderyg, er det et sandt hotspot af vulkansk og geotermisk aktivitet, hvilket har medført goder i form af naturopvarmet vand og billig elektricitet.
Island er samtidig et land bygget på fortællinger om vikingerne og alfer, der bor i klipperne, men også et topmoderne samfund med højteknologi blandet med gamle traditioner. Alt i alt kan man sige, at øen i den grad er et besøg værd.
Rejsebureauet Our World A/S er teknisk arrangør, når Læserklubben 11.-15. maj besøger Island.
er der afgang fra Billund kl. 22.35 med ankomst lokal tid på Island kl. 23.35. Når alle er samlet går vi cirka 300 meter til vores hotel.
Hotel Aurora, Keflavik Airport
begynder eventyret for alvor. Vi skal opleve nogle af Islands mest ikoniske og naturskønne steder – en dag fyldt med historie, naturkræfter og afslapning.
Vores første stop er ved Thingvellir-sletten, et sted af enorm historisk og geologisk betydning. Her samledes de første islændinge allerede i år 930 for at danne verdens ældste eksisterende parlament, Alþingi. Sletten ligger præcis dér, hvor den eurasiske og den nordamerikanske kontinentalplade mødes – et dramatisk landskab, hvor man tydeligt kan se revnerne, som langsomt udvider sig år for år.
Herefter kører vi videre til det geotermiske område Geysir, hvor den aktive gejser Strokkur med få minutters mellemrum sender kogende vand og damp op i luften – ofte op til 20–30 meters højde.
Området summer af varme kilder, boblende mudder og svovlduft, som vidner om den enorme energi, der gemmer sig under Islands overflade.
Næste oplevelse er det majestætiske Gullfoss-vandfald, et af landets mest berømte naturvidundere. Her kaster den brusende Hvítá-flod sig i to etaper ned i en dramatisk kløft, og på solrige dage danner vandtågen ofte smukke regnbuer – et syn, man sent glemmer. Vi tager os god tid til at nyde stedet, høre vandets kraftige brusen og måske gå en lille tur i området.
Dagen afsluttes på afslappende vis i Den Hemmelige Lagune (Secret Lagoon) nær den lille by Flúðir. I modsætning til den mere kendte Blå Lagune er denne oase mindre og mere autentisk, omgivet af dampende kilder og grøn natur. Vandet holder en behagelig temperatur på omkring 38–40 grader året rundt, og her er gode faciliteter med omklædningsrum og bruser. Et perfekt sted at slappe af og lade dagens indtryk synke ind.
Fordelen ved at køre i en mindre bus, er at vi kan opleve nogle af de mindre steder, det benytter vi os af.
Derfor laver vi et stop ved Urridafoss, et mindre men absolut skønt vandfald.
Vi er nu på vej nummer 1, der går hele vejen rundt om Island. Vi følger vejen med øst mod vores skønne hotel, der er beliggende ”ude i ingenting”. Vi laver et stop i den Vik, Islands sydligste by, her er mulighed for at få aftensmad, før vi kører den sidste strækning til hotellet.
Overnatning: Fosshotel Nupar.
Efter et godt morgenmåltid, kører vi til en særlig islandsk oplevelse - Jökulsárlón Glacier Lagoon.
Her er der mulighed for at gå en tur langs lagunen fyldt med turkisblå isskulpturer.
Sammen igen går vi ombord i et amfibie køretøj. Den næste halve time sejler vi rundt blandt disse naturskabte isskulpturer, der er knækket af Europas største gletsjer Vatnajökull.
Herefter begiver vi os tilbage til hotellet, denne gang med adskillige stop undervejs.
Vi skal bl.a. nyde udsigten til Islands højeste bjerg – Hvannadalshnjúkur.
I aften er middagen inkluderet på hotellet.
Vi forlader hotellet efter morgenmaden torsdag.
Vi kører direkte til Vik, den sydligst beliggende by på Island, her holder vi en god pause og ser den sorte strand, som er farvet af lava.
Igen i dag skal vi opleve den Islandske natur, flere af stederne har vi set fra bussen da vi kørte mod Nupar.
Vi skal bl.a. opleve Solheimajökull, en gletsjer tunge, der skærer sig ned gennem fjeldet.
Vi skal også se nærmere på det imponerende vandfald Skogafoss, hvor der vil være mulighed for at følge en sti til toppen af vandfaldet.
Sidste stop er ved Seljalands vandfaldet, dette vandfald er ikke den eneste grund til at stoppe her, efter 10 minutters gåtur i fladt terræn kommer vi til Gljufrabui - Et mindre vandfald, men det imponerende er hvordan vandfaldet har skåret sig ind i fjeldet.
Vi kan se vandfaldet i sikker afstand for vandet, hvis du vil helt tæt på, så husk regntøjet.
Når alle er indkvarteret på vores centralt beliggende hotel i Reykjavik, mødes vi igen.
I aften skal vi spise i en ældre restaurant inspireret af vikingetiden. Hvis vi er heldige går ejeren rundt og underholder under middagen.
Overnatning: Fosshotel Baron
Fredag efter morgenmaden står den på sightseeing i Islands smukke og spændende hovedstad.
Reykjavík er en by med iøjnefaldende kontraster. Byen har små huse beklædt med bølgeblik ved siden af futuristiske glasbygninger, førsteklasses faciliteter minutter væk fra barsk, vulkansk terræn og international indflydelse blandet med nationale traditioner. Det skaber tilsammen en unik kultur, hvor det traditionelle omfavner det nye.
Med en befolkning på godt 122.000 er Reykjavík ikke en klassisk storby af størrelse. Byen har få skyskrabere, sjældent trafikkaos, og man ser velkendte ansigter på gaden. Lad dig dog ikke narre af størrelsen, for byen har en pulserende åre af sprudlende kreativitet og energi, som holder den i live med spændende begivenheder og interessante tiltag.
Vi går i dag ca. 4 km samlet set på vores sightseeing.
Her skal vi bl.a. opleve Hallgrimskirken, udnævnt som et af verdens 50 smukkeste bygningsværker. Vi skal naturligvis se kirken inde- og udefra.
Derefter skal vi besøg Harpa, som er Reykjaviks imponerende opera- og koncerthus, som huser Islands symfoniorkester og den islandske opera.
Herefter forlader vi Reykjavik og tager en omvej mod lufthavnen.
Vi kører tværs over halvøen til Grindavik. Herfra krydser vi et område af størknet lava og vi skal bl.a. opleve broen over kontinentalpladerne.
Fremme ved lufthavnen er der afgang kl. 16.35 mod Billund, denne gang er rejselederen med flyet mod Billund.
Ankomst til Billund kl. 21.35.

| Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 11/5 | Billund | Island rundrejse | Mere end 8 | 15.995,- | 15.495,- | BestilMere information |