Jul på Samsø

Dagsprogram

  • Ganske ofte er det virkelig hyggeligt og en helt anderledes oplevelse at besøge en turistfavorit udenfor sæsonen.
    I år gælder det Samsø, den lille oase i Kattegat, hvor livet også går sin gang i vintersæsonen.
    De hyggelige landsbyer og den fine vinternatur melder klar denne første lørdag i december, når en dygtig lokalguide tager med os på tur.

  • Rundt på Sydøen

    Bussen fra Skave Turistfart samler deltagere op i Skive og Silkeborg mellem kl. 06.30 og 07.30 - pause undervejs mod færgen, hvor vi får morgenkaffe/the og et smurt rundstykke.
    Fra Hou sejler vi en times tid inden vi når Sælvig, hvor den lokale guide venter os og tager med os rundt på Sydøen.
    Naturmæssigt er Samsø et stykke Danmark i miniformat: kyststrækninger med stejle skrænter, et bakkelandskab med dybe dale og smeltevands- kløfter, hedelandskab og frugtbare landbrugsområder og fjord med mange øer og holme. Midt på øen er smukke, bakkede områder med adgang til stenstrand og i syd har de Brattingsborg Skov.
    Formiddagen starter på Sydøen - den største del af Samsøs areal. Her venter der os en spændende fortælling om mange af øens 22 små byer, der hver især har en helt unik historie at fortælle - bl.a. landarbejderbyen Ørby og hovedbyen Tranebjerg med det smukke
    nyrestaurerede hus Anton Rosen Huset. Vi passerer de gamle middelalderkirker, øens eneste fyrtårn Vesborg og godset Brattingsborg. De små gamle husmandssteder kan fortælle om tidligere tiders landbrug på Samsø - og samtidig en nutidig fortælling om, hvordan små lokale
    virksomheder efterhånden skyder op i de gamle bygninger.
    Vi laver ophold i en af dem - Samsø Gårdbutik. Svanegården er oprindelig en gammel firlænget Samsø-gård, men er i dag indrettet som en stor gårdbutik. Virksomheden har sine rødder i det midtjyske, hvor der fra eget væveri produceres uldvarer. Ud over uldvarer og
    beklædning, præsenterer butikken også en række produkter produceret fra eget økøkken.
    Vi skal selvfølgelig smage julelikøren.

  • Frokost og julemarked

    Efter en spændende tur på Sydøen, sætter vi lokalguiden af, og forsætter til Nordby med det berømte gadekær og klokketårn. Her starter vi med at nyde et lækkert juleinspireret frokostbræt, på Restaurant Smagen af Øen.
    Herefter er det tid til at besøge det det lokale nordsamske julemarked, der bringer os i den helt rette julestemning. Gaderne er fyldt med boder med julepynt, kunsthåndværk, samt hyggelige boder med julelækkerier og meget mere. Vi oplever julemarkedet på egen hånd.
    Vi fortsætter turen, indtil vi skal med færgen fra Sælvig sidst på eftermiddagen. Om bord får vi serveret kage og kaffe/the. Herefter går turen imod hjembyerne, efter en skøn vinterdag i julens tegn, på en af Danmarks dejligste øer.
    Hjemkomst mellem kl. 18 og 19.

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Silkeborg Ansvej 114 ved JYSK park
Skive Kulturcentret, Skyttevej

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 50,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 50,-

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
6/12Flere
Se alternativ
Jul på SamsøMere end 8945,-895,-BestilMere information