Fantastisk rundrejse på en ø, hvor naturens kræfter er så mærkbar, at man tydeligt fornemmer, hvor lille mennesket er. Vores danske erfarne rejseleder er med hele vejen fra Billund- og turen går også til Vestmannaøerne
Fantastisk rundrejse på en ø, hvor naturens kræfter er så mærkbar, at man tydeligt fornemmer, hvor lille mennesket er. Vores danske erfarne rejseleder er med hele vejen fra Billund- og turen går også til Vestmannaøerne
Rejsebureauet OurWorld er teknisk arrangør, når Læserklubben 10. - 17. maj besøger Island.
Fredag 19. maj er der sen afgang fra Billund kl. 22.35 direkte til Island med ankomst kl. 23.35 (lokal tide). Velkommen til Island - vi kører direkte til vores hotel i Reykjavik.
Vi har i dag god tid til morgenmaden, da vi først forlader hotellet kl. 10.00. Den står på sightseeing i Islands smukke og spændende hovedstad.
Reykjavík er en by med iøjnefaldende kontraster. Byen har små huse beklædt med bølgeblik ved siden af futuristiske glasbygninger, førsteklasses faciliteter minutter væk fra barsk, vulkansk terræn og international indflydelse blandet med nationale traditioner. Det skaber tilsammen en unik kultur, hvor det traditionelle omfavner det nye.
Med en befolkning på godt 122.000 er Reykjavík ikke en klassisk storby af størrelse. Byen har få skyskrabere, sjældent trafikkaos, og man ser velkendte ansigter på gaden. Lad dig dog ikke narre af størrelsen, for byen har en pulserende åre af sprudlende kreativitet og energi, som holder den i live med spændende begivenheder og interessante tiltag.
Stop ved blandt andet Hallgrimskirken, der er udnævnt som en af verdens 50 smukkeste bygningsværker i al sin enkelthed. Byggeriet var over 40 år undervejs, men stod i 1986 klar til at blive beundret.
Der er ligeledes besøg ved Harpa, som huser Islands symfoniorkester og den islandske opera. Harpa åbnede i 2011 og er tegnet af det danske arkitektkontor Henning Larsen Architects i samarbejde med kunstneren Olafur Eliasson, der stod bag den karakteristiske facade i stål og glas.
Resten af eftermiddagen er til fri disposition.
Du kan eventuelt følge rejselederen på en gåtur.
Søndag (som for øvrigt er “Mors dag”) er udflugtsmålet Den Gyldne Cirkel.
Første stop er ved Thingvellir-sletten, stedet hvor de første islændinge mødtes for at skabe deres parlament.
Efter dette historiske vingesus kører vi til gejseren Strokkur, der med få minutters mellemrum sender kogende vand og damp op i 30 meters højde. Det bobler og koger overalt i dette termiske område, hvilket er ret fascinerende- og du mærker virkelig naturens vilde kræfter.
Videre går det til Gullfoss, Islands mest spektakulære vandfald, der er delt i to trin: et øvre på 11 meter og et nedre på 20 meter. Nedenfor løber elven Hvíta i en 3 kilometer lang og 70 meter dyb kløft, dannet af erosion. Cirka 100 kubikmeter vand løber igennem vandfaldet hvert sekund, så der er en konstant vandtåge nogle steder og som oftest en stor flot regnbue. Her er ubeskrivelig smukt, og kameraerne skal nok komme på overarbejde. Tidligere har der været planer om at udnytte vandfaldet i et elektricitetsværk, men de idéer er nu opgivet og vandfaldet er blevet fredet.
På hjemvejen tager vi en afstikker, og kører langs den smukke Hvalfjördur ud til Akranes og tilbage til Reykjavik via den underjordiske tunnel til Kollafjordur.
Mandag snupper vi tre vidunderlige vandfald med hver deres særpræg.
Først gælder det Seljalandsfoss, hvor man kan få bag om vandfaldet, så man står mellem klippen og vandfaldet, hvilket giver en særlig fornemmelse.
Vi stopper også ved det nærtliggende Gljufrabui og Skogafoss, hvor det også er muligt at skue faldet fra toppen.
På vores vej mod byen Vik kommer vi til gletsjeren Solheimjökull, som vi når via en mindre gåtur på en god sti.
Efter disse fine naturoplevelser fortsætter vi til Vík i Myrdal, en lille hyggelig by, der mest er kendt for den helt sorte strand.
Tirsdag kan vi glæde os til endnu en skøn dag i den fantastiske islandske natur.
Vi indleder med en helt særlig islandsk oplevelse. Den får vi i Jökulsárlón Glacier Lagoon, hvor vi kan se de mest spektakulære turkisblå isskulpturer, formet af naturen.
Sammen igen går vi ombord i et amfibie køretøj, der både kan køre og sejle.
Den næste halve time sejler vi rundt blandt disse naturskabte isskulpturer, der er knækket af Europas største gletsjer Vatnajökull.
Onsdag forlader vi hotellet og sætter kursen mod Vestmannaøerne.
Vi sejler fra Landeyjahöfn og sejladsen varer 45 minutter.
Vi besøger den største af de i alt 14 øer, som udgør øgruppen.
Mange husker sikkert det voldsomme vulkanudbrud, der næsten lagde øen øde i 1973. Vulkanen Eldfell er stadig varm, og der kan bages brød på siderne af den.
Vi kører rundt til nogle af øens mange seværdigheder i bus. Blandt andet går turen op på fjeldet, hvor der både er den smukkeste udsigt og mange fugle. Måske er vi så heldige at se de sørgmodigt udseende søpapegøjer. Øen har en del historier tilknyttet, og vi skal selvfølgelig indvies i nogle af dem - for eksempel om overfald af sørøvere, der kom så langt væk fra som Algeriet.
Dagens museumsbesøg bliver ved Eldheimar - et meget anderledes museum, der blev bygget omkring et hus, der blev dækket af lava i 1973. En stor lokal indsats har gjort, at huset er blevet gravet fri af lavaen, og på skærme kan vi se, hvordan udbruddet raserede øen.
Sidst på dagen sejler vi retur til fastlandet og indlogerer os i Hveragerði,
Efter morgenmaden forlader vi hotellet.
Vulkankrateret Kerið er en af de nok mest oversete attraktioner på hele Island.
Det er en vulkansk kratersø beliggende i Grímsnes-området i det sydlige Island, et af de mest visuelt betagende geologiske vidundere i landet. Denne pulserende blå perle, som er en del af den vestlige vulkanske zone, der omfatter Reykjanes-halvøen og Langjökull-gletsjeren, er kun 6.500 år gammel - hvilket gør den til et af de tre mest genkendelige vulkankratere på Island. Calderaen er cirka 55 m dyb, 170 m bred og 270 m på tværs og består af en unik rød vulkansk sten
Turen går nu til drivhusene Fridheimar.
Her dyrkes tomater i kæmpedrivhuse, som i dag er en levevej for mange. Vi får en rundvisning og en forklaring på, hvordan naturen benyttes til at skaffe lys og varme til drivhusene, naturligvis skal vi smage deres fantastiske tomatsuppe.
Herefter aflægger vi et visit i området, hvor ”Den Hemmelige Lagune” befinder sig.
Husk badetøj!! Vi skal selvfølgeligt bade i det termiske vand.
Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.
Fredag - Efter et godt morgenmåltid pakker vi bussen.
Kl.08.30, vil vi udnytte afrejsedagen og præsentere en masse oplevelser undervejs inden vi ender i Keflavik lufthavn.
Første interessante oplevelse er Hellisheiði-kraftværket, hvor vi kigger på, hvordan Island producerer grøn, bæredygtig energi.
Herefter kører vi indenom Grindavik, som idag er en fiskerby med egen havn.
Gennem den barske islandske natur til kontinentalpladserne og videre til lufthavnen.
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
10/5 | Billund | Mageløse og kraftfulde Island | Mere end 8 | 18.695,- | 18.495,- | BestilMere information |