Bred hvid sandstrand, et væld af hyggelige caféer og gode restauranter, butikker og wellness til yderst rimelige priser - sådan er Kolobrzeg, Polens mest kendte spaby.
Bred hvid sandstrand, et væld af hyggelige caféer og gode restauranter, butikker og wellness til yderst rimelige priser - sådan er Kolobrzeg, Polens mest kendte spaby.
Kolobrzeg har i mere end 200 år fungeret som kurby både for polakkerne selv, men også for udefrakommende og i manges optik er området ganske enkelt »Østersøens Perle«. Denne fornemme titel er også tildelt Bornholm, og de to har da også en del tilfælles, blandt andet det utroligt fine sand, som findes både på Dueodde og her i Kolobrzeg. Og så kan man faktisk også sejle fra Nexø og hertil. Vi har fået et godt tilbud på ophold sidst i oktober/november, hvor vejret formentlig lægger op til både vandreture, kulturelle indslag og masser af hygge og velvære. Så tag ægtefællen, kæresten, veninden eller dine store børn under armen og nyd Polens Riviera med Læserklubben og Sørens Rejser.
Vores hotel er New Skanpol, der ligger perfekt inde i byen lige ved en stor park. Den skønne
og livlige strandpromenade ligger også i gåafstand fra hotellet. I 2022 åbnede New Skanpol en spritny spa-afdeling, kaldet Skanpol Beaty, Spa & Wellnes. Fordelt på to etager finder du behandlingsrum, behagelige massagesaloner, ansigts- og kropsprodukter, fitnesscenter og en stilfuld lounge med udsigt over parken. Der bydes også på indendørs swimmingpool, boblebad samt våd- og tørsaunaer. Barområdet er populært og her findes alskens former for øl og drinks og en hyggelig stemning.
Opholdet er med helpension og maden er ganske udmærket, men vil du forkæle dig selv ekstra, kan det anbefales at prøve den utroligt lækre restaurant, der ligger lige ved siden af hotellet. Groft penslet ud får du nærmest gourmetmad til cafeteriapriser her. Langtursbussen fra Sørens Rejser kører fra Kjellerup, Silkeborg, Ikast og Herning mandag 30. oktober tidligt om morgenen. Med passende pauser undervejs, når vi Kolobrzeg først på aftenen. Indkvartering og middag i hotellets restaurant.
Kolobrzeg er en skøn by at tilbringe flere dage i uden særlige planer, men har du lyst til at opleve, er der også rig mulighed for det. Byen er en af de ældste i Pommern og har blandt andet en omfattende gejstlig historie, der afspejles i områdets mange spændende kirker. Et besøg i Maria-Basilikaen skal have en stor anbefaling. Det er en femstjernet gotisk halkirke fra det 14. århundrede og meget stemningsfuld. Også byens rådhus er ganske specielt. Det har tjent som både fæstning og vartegn, hvis pragt i sin tid blev brugt som et signal til omverdenen om magt og status. Bygningen blev ødelagt først i 1800-tallet, men ruinerne blev brugt som et minde om fortiden. Et nyt rådhus blev opført og i kælderen finder man i dag en hyggelig musikcafé under de velbevarede gotiske hvælvinger.
Rejsen inkluderer to mindre velværebehandlinger, men du har mulighed for at tilkøbe flere. Der er nok at vælge imellem - inklusiv frisører, der er virkelig dygtige. Under opholdet tilbyder vi en orienterede byrundtur, en eftermiddag med kaffe og kage og en aften med musik og mulighed for dans.
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Ikast | Buslommen overfor Føtex |
Kjellerup | P-pladsen ved Sørens Rejser |
Silkeborg | Ansvej 114, ved Jysk park |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
30/10 | Flere Se alternativ | Polen Velvære | Mere end 8 | 3.395,- | 3.195,- | BestilMere information |