Skip to main content

Sommer i Holland

Holland er langt mere end blomster. Nyd nogle skønne sommerdage på en busrejse til Hollands to største og meget forskellige byer, nemlig Amsterdam og Rotterdam. Vi besøger også historiske Arnhem og blomsterauktionen i Aalsmeer. Afgang 1.-5. juli fra Skive, Herning og Silkeborg

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Den dygtige rejseleder Karsten Søndergaard er vild med Holland og har her planlagt en tur, som han synes rammer plet.
    Vi besøger begge de to storbyer Amsterdam og Rotterdam, som er utrolig forskellige, men hver med sit særpræg og charme.
    Man kan dog ikke sige Holland uden også at tænke på blomster. Derfor skal vi se verdens største blomsterauktion i Alsmeer.
    Det yderst imponerende slusesystem Deltaværket, nævnt som verdens ottende vidunder kommer vi også omkring sammen med historiske Arnhem med den ikoniske bro og det oplysende krigsmuseum.
    Ganske enkelt skal vi beriges og opleve nogle af Hollands mest kendte og storslåede attraktioner.
    Velkommen i bussen!

  • Så er der afgang

    Mandag 1. juli samler bussen fra Skave Turistfart deltagere op i Skive, Herning og Silkeborg fra morgenen af.
    Vort mål er Ibis Styles Hotel Haarlem, en lille forstad til Amsterdam. Inden ankomsten har vi både fået serveret kaffe/rundstykke, frokostsandwich og aftensmad.

  • Skønne mangfoldige Amsterdam

    Tirsdag: Rimelig tidlig morgenmad, så vi kan komme i gang med dagens spændende program. Vi tager
    bussen ind til centrum af storbyen og sammen med vores entusiastiske rejseleder skal vi rundt i den
    hyggelige by til fods, hvilket er klart det bedste i en gammel, snørklet by som denne.
    Byen er adskilt i 75 øer af de mange kanaler, og på trods af denne lighed med Venedig er Amsterdam en helt anden oplevelse. Her er utrolig stor charme og alsidighed både i bygninger og i den multietniske lokalbefolkning.
    Vi starter med at besøge museumspladsen, centralt i Amsterdam og et af verdens to meste besøgte museer - Rijksmuseum eller Van Gogh museet. Vores rejseleder vil introducere os til hjertet af Hollands kulturelle, politiske og kunstneriske historie.
    Herefter går vi rundt i centrum, forbi kendte pladser som Leidseplein, Damrak m.m.
    Mulighed for at spise frokost på egen hånd.
    Kl. 14.30 skal vi på kanalrundfart med afgang fra Damrak i centrum. Kanalrundfarten varer ca. en times tid.
    Aftensmaden kan du eventuelt spise på et af byens mange ”Pannenkoekhuis” , hvis du vil smage den hollandske specialitet.
    Efter aftensmaden går vi via den gamle historiske bydel Waaletjes mod banegården, hvor bussen samler os op.

  • Holland guld

    Onsdag skal vi op sammen med hønsene. Vi skal nemlig på blomsterauktion og opleve, hvordan
    Hollands “guld” forvaltes. Her i Alsmeer skal vi have en guidet rundvisning, der giver os et godt indblik i den imponerende omsætning af løg og blomster, der transporteres afsted i tusindvis af lastbiler, videre ud i Europa hver dag.
    Efter denne farvestrålende oplevelse, har vores rejseleder arrangeret en let morgenmad og kaffe ved bussen.

  • Historiens vingesus

    Turen går nu mod Arnhem. Broen ved Arnhem var et vigtigt mål for de allierede ifm. deres
    fremrykning gennem Holland i 1944, hvor de iværksatte operation ”Market Garden”. Meget gik galt, og
    Arnhem Krigsmuseum fortæller den barske historie om dette slag.
    Retur til hotellet. Vi har eftermiddagen på egen hånd til at slappe lidt af, eller slentre en tur i den
    hyggelige forstad som vi bor i.
    Vi mødes igen til aften og spiser en fællesmiddag bestående af schnitzel af svinemørbrad m/blandet
    salat og kartoffelsalat.

  • Arkitektur og futurisme

    Efter morgenmaden torsdag, går turen mod Rotterdam, hvor vi starter ud med at opleve en hel uforglemmelig udsigt over byen med et besøg i Euromast - Rotterdams vartegn. Med sine 185 meter, er det det højeste vagttårn i Holland. Og med en elevatortur i Euroscoop, får vi det bedste af det bedste af oplevelsen med.
    Vi drager derefter imod centrum, sammen med vores rejseleder, hvor vi opleve bla.de hypermoderne arkitektoniske bygninger, opleve streetfood (her frokost for egen regning) samt en spændende byvandring.
    Herefter går turen mod det største oversvømmelsessystem i verden - Delta Works. Et storslående bygningsværk, der er vital for hele Hollands værn mod vandmasserne. Vi skal høre, hvordan hollænderne trodser naturens kræfter og holder et land, der stort set ligger under havniveau, flydende. Her sætter vi et smukt punktum for dagens besøg i Rotterdam. Vi rammer hotellet hen under aften, hvor vi drager ud i den smukke gamle bydel, hvor rejselederen vil være behjælpelig med forslag til restauranter.

  • Tak for nu

    Fredag: Efter morgenmaden tager vi afsked med Holland og kører nordpå. Der gøres passende stop undervejs og omkring middagstid er der mulighed for at købe frokost.
    Vi stoper ved den dansk-tyske grænse omkring kl. 16-17 hvor der kan handles ved grænsekioskerne samt mulighed for en bid mad, hvis sulten atter har meldt sig. Forventet hjemkomst hen på aftenen ved en 20-tiden.

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Silkeborg Ansvej 114 ved JYSK park
Skive Opsamlingssted opgives senere

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 100,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris Ikke-abonnentpris
    Pris: 200,-
  • Forsendelsesgebyr
    Forsendelsesgebyr Forsendelsesgebyret dækker manuel håndtering af print og forsendelse af afrejsepapirer.
    Pris: 25,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 1.750,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
1/7Flere
Se alternativ
Holland og sommerMere end 85.695,-5.495,-BestilMere information
Rejsekalender
5/3Rejseinspiration - Alle tre foredrag
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning