Wien har en alenlang liste over imponerende seværdigheder og attraktioner. Her i smukke rammer forenes fortid og nutid på magisk vis. Uanset hvor man befinder sig ser man voluminøse paladser, smukke palæer og fantastiske klassiske bygning.
Wien har en alenlang liste over imponerende seværdigheder og attraktioner. Her i smukke rammer forenes fortid og nutid på magisk vis. Uanset hvor man befinder sig ser man voluminøse paladser, smukke palæer og fantastiske klassiske bygning.
Med Georg Sas som rejseleder og Ungarneksperten/Silkebus som teknisk arrangør aflægger vi Østrigs hovedstad et efterårsbesøg fra 1.-5. oktober.
Søndag 1. oktober flyver vi med Ryanair direkte fra Billund til Wien om aftenen. Transfer med privatbus direkte til det velplacerede hotel.
Mandag tager vi hul på den spændende by. Vi indleder vores sightseeing med bussen, hvor vi kører en introduktiontur. Wiens »ringgade«, der ligger, hvor byens gamle bymure engang stod, strækker sig rundt om den gamle bydel, også kendt som indre by. På turen rundt kommer vi forbi en lang række af byens mest fornemme bygningsværker.
Turen går til Hundertwasser Haus, et af Wiens mere specielle vartegn designet af Friedensreich Hundertwasser. Med sine bølgende etager, jord og græs på taget, træer, der vokser ud indefra og den særegne bemaling både fryder og chokerer bygningen. Desuden er huset malet med diverse farver i mindre felter. Hundertwasser tog ingen betaling for at designe huset, idet han erklærede, at det var det værd i stedet for at noget grimt skulle have været bygget på stedet. Vi kører videre til forlystelsesparken Prater, der foruden en stor naturpark også byder på fest, farver og et berømt gammelt pariserhjul, der blev bygget til verdensudstillingen i Wien i 1896. Så stiller vi bussen og begiver os rundt til fods.
Vi begynder ved byens operahus og går gennem centrum. En af fantastiske bygninger, som vi kigger nærmere på, er den romersk-katolske domkirke Stephans Dom, som er landets vigtigste gotiske bygningsværk. Det er ret overvældende at træde ind i kirkerummet, der er en af verdens største kirkebygninger og virkelig storslået. Prædikestolen fra 1514 udhugget i syv sandstensblokke og det store fløjalter er temmelig imponerende. I katakomberne under kirken ligger et stort antal biskopper og kongelige begravet. Vi kommer også omkring Anker uret, Judenplatz og det betagende kejserpalads Hofburg, der i dag rummer præsidentens kontorer samt en lang række spændende museer. Turen går også fordi Museums kvarteret. MuseumsQuartier er udover et stor samling af museer også et fremragende rekreativt område, indrettet i de gamle kejserlige stalde. Resten af eftermiddagen er til fri disposition.
Om aftenen er der mulighed for at overvære en klassisk koncert i den smukke Kursalon. Der spilles værker af Strauss, den store landsmand, der blandt andet hævede dansemusikken op på et højt kunstnerisk niveau. Derfor blev han også kaldet »valsekongen«. Billetten koster 500 kroner inklusiv transport fra/til hotellet og skal bestilles og betales hjemmefra.
Tirsdag efter morgenmaden kører vi lidt uden for byen til lystslottet Schönbrunn. Her ser du et
af Europas mest storslåede paladser med velfriserede plæner, haveanlæg og en spændende
historie.
Vil du indenfor på slottet og se de smukke gemakker og modtageværelser koster en indgangsbillet inklusive audioguide mellem 22 og 26 euro. Ønsker du ikke at komme indenfor, kan du nyde det spektakulære parkanlæg. På bakken bag slottet findes pavillonen Gloriette, hvor man kan nyde en forfriskning i den hyggelige café og besøge udkigsterrassen på taget, hvorfra der er et storslået overblik over omgivelserne. Endnu et pompøst slot dukker op i det fjerne med hele to slotsbygninger, orangeri og royale staldbygninger. Og endnu et pragtfuldt parkanlæg omkranser de imponerende bygninger. Vi er nu nået til Belvedere Slottet. Her koncentrerer vi os ligeledes om den smukke slotshave. Ønsker du at komme indenfor, hvor du blandt andet kan gå på opdagelse i den store kunstsamling med værker af Gustav Klimt, Egon Schiele, Claude Monet og Van Gogh, skal der købes entré. Om aftenen er der fællesspisning i en restaurant tæt på hotellet.
Onsdag formiddag begynder vi i Wiener Musikverein. Her i dette traditionsrige koncerthus, hvorfra de årlige nytårskoncerter sendes, får vi en lille times rundvisning. Efter dette besøg kører vi ud til Donau Insel. Det fantastiske TV tårn kan bestiges (entre kr. 140,-), hvorfra udsigten er fabelagtig. Fri indtil klokken 17, hvor vi kører med bussen op til Wienerwald udsigtsplatformen til et smukt syn. Bussen kører os nu til bydelen Grinzing og her skal vi spise en rigtig Heuriger menu. Bus tilbage til hotellet. Torsdag anbringer vi vores bagage i hotellers depot og nyder dagen som vi vil indtil bussen om eftermiddagen kører os til lufthavnen og vi flyver tilbage til Billund. Du kan evt. overvære træningen på den Spanske Rideskole (entré kr. 130,-) eller du kan gå en tur sammen med rejselederen til Nachmarkt - det store marked fra det 16. århundrede med mere end 100 mad- og vintageboder samt restauranter.
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
1/10 | Billund | Smukke musikalske Wien | 4 | 6.950,- | 6.750,- | BestilMere information |