Budapest i sensommeren

Dagsprogram

  • Budapest forfører ung som ældre. Den er grøn, den er historie- og kulturig og så er den bare ualmindeligt charmerende. Nyd en romantisk slentretur langs Donau, en tur gennem storhed og heltemod ved Andrássy-boulevarden og et festfyrværkeri i arkitektur såvel uden- som
    indendørs. Spis dig mæt i ungarske specialiteter, skyllet ned med lokalt vin eller den nationale drik Pálinka.

  • Buda og Pest

    Delt i to af den lange flod Donau ligger Ungarns hovedstad smukt placeret. Buda på den ene
    side, domineret af bakker, bjerge og grønne områder. På den anden side ligger Pest, der er
    den pulserende bymidte med livlige butikker, caféer og pariserstemning.
    Forbundet med syv broer danner de to bydele Budapest - en smuk, alsidig og oplevelsesrig
    by.
    Netop broerne er en meget interessant del af byens historie, og hver af de syv har sin egen
    historie at fortælle. De er alle en smuk og karakteristisk del af bybilledet - ikke mindst, hvis
    man fra et af Budasidens udsigtspunkter nyder udsigten ned over Donau.
    Kædebroen fra 1849 er den ældste og mest berømte. Den har fået sit navn fordi den bæres
    af lange kæder, der er fastgjort til 48 søjler og løber gennem to karakteristiske brotårne.
    Tårnene er formet som klassiske triumfbuer og har en helt særlig lighed med den berømte af
    slagsen i Paris.

  • Europas sidste cowboys

    På denne skønne sensommerrejse, som foregår 24.-28. august skal vi sammen med vores
    ungarskfødte rejseleder Georg Sas opleve selve storbyen med rundvisning blandt andet i
    Sanges Hus og i Parlamentet. Men på denne tur skal vi også ud på den ungarske puszta, det
    store slettelandskab, hvor vi møder nogle af Europas sidste cowboys. Besøget afspejler,
    hvordan man igennem mange århundreder har levet på den store Puszta slette. Heste har
    været en vigtig del af livet og muligheden for at kunne dyrke kvæg i området og det ses
    tydeligt på de dygtige ryttere, der er blandt de mange cowboys.

  • Indkvartering og middag: Søndag 24. august

    Søndag 24. august er der afgang fra Billund via Amsterdam kl. 14.35 med ankomst i Budapest kl. 18.55.
    Direkte transfer til Hotel Benczur, der har en god placering i forhold til de næste dages oplevelser.
    Indkvartering og fælles middag.

  • Demokratiets borg: Mandag 25. august

    Mandag skal vi indledningsvist besøge landets største og måske smukkeste bygning, det
    ungarske parlament. Bygningen er opført i perioden 1895-1904 og med tydelig arkitektonisk
    inspiration fra Houses of Parliament i London sammen med håbet om et lignende demokrati
    for det ungarske rige.
    Et parlament skal helst indgyde befolkningen respekt, og derfor vogter to store bronzeløver
    parlamentets hovedindgang. Herfra træder man som besøgende direkte ind i den centrale
    del af den symmetriske bygning. Her åbenbarer der sig et vidunderligt syn. En stor
    hovedtrappe med røde løbere, skulpturer, håndmalede fresker i loftet samt alverdens anden
    udsmykning leder op til kuppelsalen. Den røde løber fortsætter herind, hvor man blandt
    andet kan beundre kuppelloftets mange forgyldninger.


    Efter en rundvisning her går turen omkring St. Stephan katedralen - forbi Byparken, Tusindårs monumentet, og op til Gellert bjergets udsigtsplatform.
    Bussightseeingen slutter i centrum, hvor vi holder en frokostpause inden rejselederen tilbyder en gående byvandring forbi den jødiske synagoge og det jødiske kvarter.
    Gåturen slutter ved byens operahus, hvor vi tager metroen tilbage til hotellet

  • En hyggelig aftensejlads

    Aftenens program byder på en sejlads på Donaufloden. Mens vi ser den smukke by fra søsiden bydes der på buffet inklusive et glas vin, vand og velkomstdrink.

  • Brændevin og pandekager: Tirsdag 26. august

    skal vi ud af byen og kigge nærmere på de flade ungarske sletter, den såkaldte puszta. Her er livet ganske anderledes end i storbyen og det virker næsten som om, man befinder sig i et helt andet land.
    Vi bliver budt velkommen med ungarsk brændevin og majspandekager, hvorefter vi kører med hestevogne ud til Egnsmuseet. Her skal vi overvære et forrygende hesteshow med de dygtige ungarske cowboys, der i den grad kan noget med heste.
    Efter opvisningen kører vi til Karikàs, en hyggelig kro, hvor vi nyder en tre-retters middag med vin til.

    Godt mætte og lette om hjertet kører vi til den charmerende og historiske provinsby Kecskemét, hvor vi får en lille times rundvisning.

  • Følg rejselederen eller fri leg: Onsdag 27. august

    Evt. svømmetur for de morgenfriske i Szèchenyi badet. Badet åbner kl. 6.00.
    Morgenmad efter badeturen. Dagen er til fri disposition - du kan f.eks tage med rejselederen til den store indendørs markedshal og senere til op til borgkvarteret - eller måske snuppe et besøg i den store jødiske synagoge eller hvad med et af byens mange lækre kurbade?
    Muligheder er der nok af.

    Om aftenen tilbyder Georg Sas en fællesmiddag på Trofea Restaurant med overdådig buffet og drikkevarer ad libitum. Har du lyst til dette koster det kr. 450,- som skal tilmeldes og afregnes direkte til rejselederen.

  • Lys og lyd: Torsdag 28. august

    efter morgenmaden spadserer vi til Byparken, hvor vi besøger det spændende musik- og lydhus MUSIKKENS HUS. Her overværer vi blandt andet en flot forestilling med lys og lyd.
    Frokost på egen hånd inden vi kl. 14 kører mod lufthavnen.
    Afgang fra Budapest kl. 17.25 via Amsterdam med ankomst i Billund kl. 23.05.

  • Gæster over 65 år rejser gratis i alle offentlige transportmidler.
    Er du under 65, skal du beregne lidt til disse billetter (alt efter, hvor meget du vil køre)

    Turen er uegnet, hvis du er meget gangbesværet

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 300,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 1.100,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
24/8BillundBudapestMere end 87.490,-7.190,-BestilMere information