












← Forrige
Næste →
Side 1 af 13Delt i to af den lange flod Donau ligger Ungarns hovedstad smukt placeret. Buda på den ene side, domineret af bakker, bjerge og grønne områder. På den anden side ligger Pest, der er den pulserende bymidte med livlige butikker, caféer og pariserstemning.
Forbundet med syv broer danner de to bydele Budapest - en smuk, alsidig og oplevelsesrig by.
Netop broerne er en meget interessant del af byens historie, og hver af de syv har sin egen historie at fortælle. De er alle en smuk og karakteristisk del af bybilledet - ikke mindst, hvis man fra et af Budasidens udsigtspunkter nyder udsigten ned over Donau.
Kædebroen fra 1849 er den ældste og mest berømte. Den har fået sit navn fordi den bæres af lange kæder, der er fastgjort til 48 søjler og løber gennem to karakteristiske brotårne.
Tårnene er formet som klassiske triumfbuer og har en helt særlig lighed med den berømte af slagsen i Paris.
På denne skønne forårsrejse, som foregår 21.-25. april skal vi sammen med vores ungarskfødte rejseleder Georg Sas opleve selve storbyen med rundvisning blandt andet i Sanges Hus og i Parlamentet. Men på denne tur skal vi også ud på den ungarske puszta, det
store slettelandskab, hvor vi møder nogle af Europas sidste cowboys. Besøget afspejler, hvordan man igennem mange århundreder har levet på den store Puszta slette. Heste har været en vigtig del af livet og muligheden for at kunne dyrke kvæg i området og det ses
tydeligt på de dygtige ryttere, der er blandt de mange cowboys.
er der afgang fra Billund kl. 14.00 med ankomst i Budapest kl. 16.00
Direkte transfer til Hotel Benczur, der har en god placering i forhold til de næste dages oplevelser.
Indkvartering og tilbud om en orienterende spadseretur i hotellets nærområde.
Fælles middag kl. 19
Onsdag skal vi indledningsvist besøge landets største og måske smukkeste bygning, det ungarske parlament. Bygningen er opført i perioden 1895-1904 og med tydelig arkitektonisk inspiration fra Houses of Parliament i London sammen med håbet om et lignende demokrati for det ungarske rige.
Et parlament skal helst indgyde befolkningen respekt, og derfor vogter to store bronzeløver parlamentets hovedindgang. Herfra træder man som besøgende direkte ind i den centrale del af den symmetriske bygning. Her åbenbarer der sig et vidunderligt syn. En stor hovedtrappe med røde løbere, skulpturer, håndmalede fresker i loftet samt alverdens anden udsmykning leder op til kuppelsalen. Den røde løber fortsætter herind, hvor man blandt andet kan beundre kuppelloftets mange forgyldninger.
Efter en rundvisning her går turen omkring St. Stephan katedralen - forbi Byparken, Tusindårs monumentet, og op til Gellert bjergets udsigtsplatform.
Bussightseeingen slutter i centrum, hvor vi holder en frokostpause inden rejselederen tilbyder en gående byvandring forbi den jødiske synagoge og det jødiske kvarter.
Gåturen slutter ved byens operahus, hvor vi tager metroen tilbage til hotellet
Aftenens program byder på en sejlads på Donaufloden. Mens vi ser den smukke by fra søsiden bydes der på buffet inklusive et glas vin, vand og velkomstdrink.
skal vi ud af byen og kigge nærmere på de flade ungarske sletter, den såkaldte puszta. Her er livet ganske anderledes end i storbyen og det virker næsten som om, man befinder sig i et helt andet land.
Under busturen fortæller Georg om ungarernes historie - før og efter Anden Verdenskrig - under kommuniststyret og efter murens fald.
Vi kører med hestevogne ud til Egnsmuseet og derefter til opvisningspladsen.
. Her skal vi overvære et forrygende hesteshow med de dygtige ungarske cowboys, der i den grad kan noget med heste.
Efter opvisningen kører vi til Karikàs, en hyggelig kro, hvor vi nyder en tre-retters middag med vin til.
Godt mætte og lette om hjertet kører vi til den charmerende og historiske provinsby Kecskemét, hvor vi får en lille times rundvisning.
Evt. svømmetur for de morgenfriske i Szèchenyi badet. Badet åbner kl. 6.00.
Morgenmad efter badeturen. Dagen er til fri disposition - du kan f.eks tage med rejselederen til den store indendørs markedshal og senere til op til borgkvarteret - eller måske snuppe et besøg i den store jødiske synagoge eller hvad med et af byens mange lækre kurbade?
Muligheder er der nok af.
Om aftenen tilbyder Georg Sas en fællesmiddag på Trofea Restaurant med overdådig buffet og drikkevarer ad libitum. Har du lyst til dette koster det kr. 450,- som skal tilmeldes og afregnes direkte til rejselederen.
Tidlig morgenmad og transfer til lufthavnen mellem kl. 8 og 08.30.
Direkte flyafgang tilbage til Billund, hvor vi lander kl. 13.25
Gæster over 65 år rejser gratis i alle offentlige transportmidler.
Er du under 65, skal du beregne lidt til disse billetter (alt efter, hvor meget du vil køre)
Turen er uegnet, hvis du er meget gangbesværet

