

Juletiden på Ærø er noget helt særligt. Her lever de gamle traditioner videre, og i december indhylles øen i en varm og stemningsfuld atmosfære, hvor idylliske landsbyer, gamle bindingsværkshuse og smukke kyststrækninger danner den perfekte ramme om julehyggen.
Vi lægger op til en hyggelig juleoplevelse på den charmerende ø 9.-11. december, hvor vi skal nyde Ærøs gæstfrihed, opleve den særlige julestemning i Ærøskøbing og naturligvis samles til en festlig julefrokost.
Ærøs unikke natur, de bølgende bakker og det Sydfynske Øhavs blide landskab kombineret med øens mange ildsjæle og levende lokalsamfund skaber en helt særlig stemning. En stemning, der bliver ekstra magisk, når julelysene tændes, og vinterens ro sænker sig over øen.
Kom med på en dejlig julerejse, hvor vi tager os tid til hygge, oplevelser og godt selskab – og lader Ærø vise sig fra sin allermest julede side.
Med Sørens Rejser som teknisk arrangør samler bussen op i Skive og Herning onsdag 9. december mellem kl. 7 og 8 (nøjagtig tidspunkt mv. sendes op til afgang).
Vi sætter kursen direkte mod den gamle og nostalgiske by, Svendborg, hvor gader og stræder emmer af jul, og byens butikker byder på et væld af skønne julegaveidéer. Svendborg er også fyldt med charmerende specialbutikker, og her er der også rig mulighed for at nyde en god frokost på egen hånd.
Herfra sejler vi gennem det Sydfynske Øhav til Ærø og kan allerede på båden begynde at forberede os på en anderledes og afslappet livsrytme i et samfund med cirka 6000 fastboende.
Overfarten tager en time og efter ankomst kører vi direkte til skipperbyen Marstal og indkvarterer os på Ærø Hotel.
Aftensmad i hotellets restaurant.
Torsdag indledes med en god morgenmadsbuffet.
Herefter kører vi til Ærøskøbing, der er som en lille eventyrby. Her bliver der tid til at gå på opdagelse i
de hyggelige, brolagte gader, hvor små butikker frister med lokale specialiteter, kunsthåndværk og julestemning - og du har også tid til at nyde en frokost på egen hånd.
Tidlig eftermiddag kører vi tilbage til hotellet og kan gøre os klar til en fyldig julefrokostbuffet med klassiske juleretter. Stemningen toppes af en spillemand, der i løbet af aftenen lægger op til både dans og sang.
Fredag efter morgenmaden pakke vi bussen og kører mod færgen til Svendborg. Vi holder pause i løbet af turen hvem hvor der er en frokostsandwich. Vi forventer at være hjemme efter nogle herlige juledage i løbet af eftermiddagen.
| Plads | På- og afstigning |
|---|---|
| Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
| Skive | P pladsen ved Kulturcentret |

| Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 9/12 | Flere Se alternativ | Juletur til Ærø | Mere end 8 | 2.495,- | BestilMere information | |