Torsdag 24. juni er der afgang fra Herning/Ikast/Silkeborg mellem kl. 09.00 - 10.00. Der holdes en frokost pause undervejs, hvor vi har medbragt håndmadder til alle.
Herefter fortsætter turen videre mod Falster med en lille kaffe- og kagepause, inden ankomst til hotellet.
Indkvartering på Milling Hotel Søpark, der ligger naturskønt centralt i Maribo.
Sidst på eftermiddagen mødes vi igen, og kører med bussen til Nykøbing Falster.
Den fornøjelige aften indledes med en velkomstdrink og et lille foredrag med direktør og kapelmester Mickey Pless. Han fortæller om revyen, livet bag scenen og historien om Nykøbing Falster Revyen.
Herefter får vi serveret en lækker to retters teatermenu.
Tiden er nu inde til “tæppefald” og der lagt op til en fantastisk forestilling fyldt med skarp satire, skæve karakterer, aktuelle betragtninger, musik og masser af godt humør – leveret af et hold, der er klar til at give publikum en rigtig god aften. Årets hold på scenen er stærkt og alsidigt med masser af erfaring, musikalitet, komisk timing og lysten til at overraske publikum.
Efter et godt morgenbord, tjekker vi ud fra hotellet.
Vi skal nu på en spændende rundvisning i udstillingen ved Femern Bælt. Danmarks største infrastrukturprojekt og verdens længste
sænketunnel, er opførelsen af Femern Bælt-tunnelen. Vi skal have en grønnere transportkorridor i Europa, som styrker transport af varer og gods med elektriske tog.
Besøgscentret her i Rødby giver et godt indblik i alle facetter af arbejdet og vi får en rundvisning i udstillingen. Efterfølgende kører vi ud til udsigtsplatformen og kommer helt tæt på selve byggeriet.
Sejlands med færgen fra Tårs til Spodsbjerg på Langeland. Undervejs serveres en sandwich samt en øl eller vand.
Vel ankommet til den idylliske ø, kører vi til det smukt tronende Tranekær Slot, hvor vi skal have en rundvisning.
Slottet har i snart tusind år ligget på Langeland, og er formodentlig oprindeligt bygget af Kong Valdemar den Store (1131- 1182). Det er det ældste beboede hus i Danmark, og med dets placering og flotte røde farve, står slottet skarpt i det smukke landskab.
Vi have en rundvisning med den kompetente guide, Ole Johnsen, som fortæller levende om Tranekærs - og slægten Ahlefeldt-Laurvigs mange hundredårige historie.
Hen på eftermiddagen vender vi snuden vestpå, - kaffe/te og kage undervejs. Vi gør også et stop med mulighed for køb af mad, hvis sulten atter har meldt sig.
Forventet hjemkomst imellem kl. 20.00-21.00, efter to oplevelsesrige dage.