

En spændende rundrejse til Asiens to kulturelle spydspidser: Sydkoreas Seoul, en af verdens allerstørste metropoler og Japan med både Tokyo, Hiroshima, Mount Fuji og Kyoto. Et besøg ved den demilitariserede zone ved grænsen til Nordkorea føjer et ekstra perspektiv til oplevelsen.
Harmoni, enighed og konsensus er betydelige egenskaber i den japanske kultur. Det japanske folkefærd opfatter sig selv som et homogent folk, hvor især høfligheden og arbejdsmoralen er legendarisk. Med et buk, et lille nik og et smil kommer man langt - også i Japan. Det kontrastfyldte ørige byder på pulserende storbyer, storslået natur og interessant kultur. Japan er bygget på gamle traditioner, men er i dag et velfungerende, demokratisk samfund med en hurtigt voksende økonomi, hvor især højteknologi og industri er i fokus. Trods det effektive vækstsamfund finder du stadig kejserpaladser, blomstrende haver, farverige klædedragter, særlige traditionsrige kunstarter og en del religiøse begivenheder. Der bliver værnet om traditioner og overbevisninger, som på fineste vis går i tråd med moderne teknologi.
Rejsebureauet Our World A/S er teknisk arrangør på rundrejsen, der varer fra 20. april - 3. maj. For at få det ypperste ud af turen vil gruppestørrelsen være på maksimalt 15 personer plus rejselederen. Vi bevæger os i samme takt som de lokale selv ved at benytte de velfungerende lokale transportmuligheder, som tog, metro, taxa og det verdensberømte hurtigtog, Shinkansen. Vi møder Asien i øjenhøjde - også på spændende gåture.
Mødes vi i Billund Lufthavn, hvorfra der er afgang klokken 18.40 via Amsterdam til Seoul.
Efter ankomsten til Seoul tager vi direkte til hotellet.
Kort orientering om morgendagens program og måske en lille gåtur i nærområdet.
Overnatning: Hotel Tradiup by the Designers
Efter morgenmaden mødes vi i lobbyen. Dagen er afsat til at se nærmere på denne imponerende storby med cirka 10 millioner indbyggere.
På første del af dagen rejser vi tilbage til Seouls storslåede historie, og starter med at opleve Gyeongbokgung Palads, der er det største af byens mange store paladser. Herfra besøger vi kvarteret Bukchon Hanok Village, der er en labyrint af gamle smalle gader med indtryk af Seoul fra en svunden tid.
Undervejs indtages frokosten på restaurant eller på nogle af Seouls gadekøkkener, og herefter tager vi frem i tiden til det futuristiske Dongdaemun Design Plaza med fantastiske byrum indbygget i arkitekturen.
Den oplevelsesfyldte dag i den koreanske hovedstad fortsætter med at se to af byens største og mest imponerende byporte, Heunginjimun og Sungnyemun, og herfra går vi gennem Namdaemun-markedet, hvor der igen er rig mulighed for at smage på lidt lækkerier fra gadekøkkener, før turen går tilbage mod hotellet. Aftenen kan med fordel bruges på en gang koreansk BBQ.
Lidt nord for Seoul finder vi den koreanske demilitariserede zone, eller DMZ, der er en zone, som løber på tværs af Koreahalvøen og repræsenterer både en bufferzone og en grænse mellem Nordkorea og Sydkorea. Den demilitariserede zone følger den forreste frontlinje under Koreakrigen, da våbenhvileaftalen blev underskrevet.
Efter morgenmaden kører vi op til området hvor vi skal se og høre mere om stederne. Der er mulighed for at se over grænsen til Nordkorea. Desuden skal vi ned i en tunnel der er udgravet af Nordkoreanerne, vel at mærke under grænsen til Sydkorea.
Når vi er tilbage i Seoul, ser vi mere af byen
Vi forlader Seoul denne morgen, og efter ankomsten til Osaka Lufthavn, skal vi hente vores togpas, som vi skal bruge på rejsen i Japan. Togpasset er personligt og kan bruges på de fleste Japan Rail-linjer.
Når alle har deres dokumenter, forlader vi Osaka lufthavn og kører til Kyoto. Turen tager cirka 5 kvarter.
Fremme i Kyoto tager vi direkte til hotellet, det er centralt beliggende.
Er værelserne ikke klar til os, får vi opbevaret bagagen og tager på opdagelse.
Kyoto er et kulturelt centrum i Japan, af samme grund var byen fredet af amerikanerne under 2.verdenskrig. I perioden
794 til 1868 var det Japans hovedstad.
Overnatning: JR West Prime Kyotoeki
Efter morgenmaden mødes vi for først at opleve Shogunens palads. I en længere periode var Shogunen den virkelige hersker over Japan, det skyldes at Shogunen var leder af Samuraierne og dermed havde den militære magt. han var en general, der langsomt udkonkurrerede kejserens magt indtil 1868, hvor revolutionen kendt som Meiji-restaurationen fandt sted og ændrede magtfordelingen i landet. Vi føres 400 år tilbage i tiden, da borgen blev bygget af den mægtige Shogun, der netop havde besejret alle sine fjender i et afgørende slag, og nu stod som Japans uindskrænkede militære leder. Efter sejren valgte han at flytte sit militære hovedkvarter til det nuværende Tokyo, men byggede denne borg for at have et sikkert opholdssted, når han besøgte Kyoto, hvor kejseren fortsat residerede.
Paladset består af 5 bygninger og 33 rum, der hver blev brugt til hver sit formål. De forskellige bygninger er forbundet med overdækkede korridorer, som er berømte for deres "nattergalegulve", der synger når man bevæger sig hen over dem. Formålet var at sikre sig mod indtrængende, for eksempel en ninja, sendt ud for at gøre det af med shogunen. Også den imponerende og toptrimmede have var med til at udstråle magt og bevidne, at her boede en mægtig herre.
Vi giver os tid til at opleve og nyde det imponerende palads.
Herefter går turen til Nishiki Market, hvor den første madbod blev etableret år 1310, og i området er der i dag hundredvis af boder og små restauranter. Der er tid til at se nærmere på butikkerne og finde et frokoststed.
Når vi er sammen igen, skal vi opleve bydelen Gion, der er kendt for de smukke Geishaer. I Gion er der en anderledes
og meget hyggelig stemning, som vi oplever, mens vi går rundt i området.
Efter aftensmaden mødes vi for at opleve Fushimi Inari Taisha helligdommen.
Det er et af de smukkeste og mest berømte Shinto helligdomme, det gør også at der er utrolig mange besøgende. Derfor tager vi toget derud når alle busserne har forladt området, så har vi området næsten for os selv.
Shinto religionen er den ældste religion i Japan, alene i Kyoto er der 400 Shinto helligdomme.
Fremme ved Fushimi Inari Taisha er der cirka 10.000 Torii, det er porte som renser sjælen, når vi går igennem dem.
Vi skal opleve Den Gyldne Pavillon. Da Shogun Yoshimitsu overdrog hvervet til sønnen, flyttede han væk fra paladset og blev munk. Derfor er der bygget et Zen buddistisk tempel kendt som Den Gyldne Pavillon på grunden. Vi skal se bygningerne udefra og nyde den smukke have.
Vi fortsætter herefter til den hyggelige bydel, Arashiyama, hvor vi starter med en tur gennem den hyggelige og berømte skov af bambus, der stammer fra gamle adelsvillaer.
Herefter følges vi tilbage på hotellet, eller du kan blive i området og opleve Monkey Park Iwatayama - en park, der er hjemsted for over 150 japanske Makak-aber. Disse er dog vilde og lever egentlig i skoven på bjerget, hvor parken er opført, men fordi man her sørger for at fodre aberne på bestemte tidspunkter om dagen, så opholder de sig typisk i nærheden og er blevet vant til mennesker. Som besøgende har man derfor mulighed for at gå rundt blandt aberne og komme helt tæt på dem, men man må dog hverken røre dem eller have øjenkontakt med dem.
Aberne lever på toppen af et cirka 300 meter højt bjerg med en asfalteret sti.
Rejselederen vil drøfte denne oplevelse med alle deltagere på dagen.
Vi forlader Kyoto og kører med Shinkansen mod Hiroshima, dette imponerende transportmiddel har en tophastighed på cirka 300 km/t.
Tanken ledes automatisk hen på atombomben, når man nævner Hiroshima. Denne skrækkelig bombning under Anden Verdenskrig prægede og formerede byen - og egentlig hele verden - i rigtig mange år frem.
Vi starter opholdet i Hiroshima med at opleve den smukke have, Shukkei-en.
Haven er beliggende ved Enko floden og blev oprindeligt anlagt i 1620.
Vi giver os god tid før vi tager tilbage til hotellet.
Når alle er blevet indkvarteret, er der mulighed for at følge rejselederen til en af byens shopping gader, hvor der også er lokale såvel som internationale restauranter.
Overnatning: APA Hotel Hiroshima
Vi starter dagen præcis det sted, hvor atombomben detonerede i 1945, og herfra oplever vi alle de vigtigste huse og steder fra atomkatastrofen den 6. august 1945. Vi
skal naturligvis besøge Hiroshima Peace Memorial Park og vartegnet ”Atomic Bomb Dome”.
Denne bygning var en af de få murstensbygninger i byen og grundet bygge måden også et af de få bygninger der stod tilbage efter atombomben.
Vi går en dejlig tur og oplever budskabet om fred i verden, før vi giver os god tid til at opleve Hiroshima Peace Memorial Museum.
Lidt syd for Hiroshima finder vi øen Miya-jima med et af Japan’s mest berømte helligdomme – Itsukushima Shrine.
Vi er fremme på øen efter en togtur og en 10 minutters sejltur med færgen.
Vi følges på en lille vandretur på øen, herefter er der tid på egen hånd før vi tager tilbage til Hiroshima.
Efter morgenmaden forlader vi Hiroshima.
Efter cirka en times kørsel står vi af i Himeji.
Når vi har låst bagagen inde, går vi til Himeji Castle, også kendt som Den Hvide Borg.
Det er en af de mest imponerende borge i Japan, hele komplekset består af 84 bygninger.
Hvis du har set ”Shogun” serien med Richard Chamberlain, så har du allerede set borgen på TV.
Efter at have oplevet Himeji, fortsætter vi med Shinkansen til Tokyo. På rejsen kan vi være heldige at se Mount Fuji på venstre side, hvis vejret er klart.
Fremme i Tokyo kører vi over til hotellet og får udleveret værelserne.
Når vi mødes lidt senere, er det bl.a. tid til at opleve Shibuya kvarteret, her finder vi verdens - måske - vildeste kryds.
Området er en smeltedigel af liv, larm og butikker. Men når man har vænnet sig til det, så er det en oplevelse meget få glemmer.
Overnatning: Apa Hotel Asakusa
Muligvis så vi Mount Fuji fra toget i går. Ellers håber vi vejret er med os i dag, hvor vi skal på en heldagstur til Mount Fuji, guiden fortæller på engelsk, vores rejseleder vil oversætte det essentielle.
Fremme ved det 3776 meter høje bjerg, skal vi op til ”femte station” i 2200 meters højde.
Efter frokosten fortsætter vi med at udforske området, der vil være flere gange hvor vi stopper for at nyde synet af Mount Fuji, før vi returnerer til Tokyo.
Efter morgenmaden skal vi opleve bydelen vi bor i – Asakusa.
Det er et hyggeligt område, her er mange butikker og boder, men før vi kigger nærmere på dem, skal vi opleve Sensoji templet.
Det er byens ældste tempel, der blev grundlagt år 645, efter man ifølge legenden fandt en Buddha-statue i Sumida floden år 628, og valgte at tilbede denne i området, hvor templet senere blev opført.
Sensoji er dedikeret til Buddha-gudinden for barmhjertighed, Guanyin, og er et af de mest besøgte hellige steder i hele verden.
Desværre blev det oprindelige tempel ødelagt under et amerikansk bombardement, hvorfor det nuværende er en rekonstruktion.
Vi fortsætter til området ved det store Sumo stadion, vi ser stadionet udefra med lidt held, ser vi én eller flere Sumo brydere.
Vi går en tur i den nærliggende park.
Herefter er der tid på egen hånd.
Vi skal opleve Tokyo i dag, eller rettere, vi skal opleve lidt af Tokyo.
Byen er 25 gange større end København, hvilket sætter nogle begrænsninger. Vi kommer naturligvis til at opleve en imponerende storby, hvor der er skyskrabere, biler og masser af mennesker.
Vi skal bl.a. opleve stemningen i Yanaka Ginza bydelen, området er et beboelsesområde hvor nogle af husene har haver, hvilket er meget sjældent i Tokyo. Det er et område hvor man sjældent møder andre turister.
I Tokyo er der 2 udsigtstårne, vi skal opleve et af dem i dag.
Fra den øverste udsigtsplatform har vi en fantastisk udsigt over Tokyo, og hvis vejret er med os, kan vi se Mount Fuji i det fjerne.
Vi flyver kl. 12.15 fra Tokyo via Amsterdam til Billund med ankomst kl. 23.00.
| Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 20/4 | Billund | Seoul og Japan | Mere end 8 | 35.995,- | BestilMere information | |