Rundrejse i Japan og Seoul

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Højhastighedstog med en fart på over 300 km/t, verdens vildeste vejkryds, et ikonisk bjerg, kig til Nordkorea - grandiøse paladser og vanvittig havekunst i verdensklasse. Alt dette og meget mere skal vi opleve på denne fantastiske rundrejse til Japan og Seoul.

  • En spændende rundrejse til Asiens to kulturelle spydspidser: Sydkoreas Seoul, en af verdens allerstørste metropoler og Japan med både Tokyo, Hiroshima, Mount Fuji og Kyoto. Et besøg ved den demilitariserede zone ved grænse til Nordkorea føjer et ekstra perspektiv til oplevelsen.

  • Det traditionsrige Japan

    Harmoni, enighed og konsensus er betydelige egenskaber i den japanske kultur. Det japanske folkefærd opfatter sig selv som et homogent folk, hvor især høfligheden og arbejdsmoralen er legendarisk. Med et buk, et lille nik og et smil kommer man langt - også i Japan. Det kontrastfyldte ørige byder på pulserende storbyer, storslået natur og interessant kultur. Japan er bygget på gamle traditioner, men er i dag et velfungerende, demokratisk samfund med en hurtigt voksende økonomi, hvor især højteknologi og industri er i fokus. Trods det effektive vækstsamfund finder du stadig kejserpaladser, blomstrende haver, farverige klædedragter, særlige traditionsrige kunstarter og en del religiøse begivenheder. Der bliver værnet om traditioner og overbevisninger, som på fineste vis går i tråd med moderne teknologi.

  • Som de lokale

    Rejsebureauet Our World A/S er teknisk arrangør på rundrejsen, der varer fra 25. marts - 7. april. For at få det ypperste ud af turen vil gruppestørrelsen være på maksimalt 15 personer plus rejselederen. Vi bevæger os i samme takt som de lokale selv ved at benytte de velfungerende lokale transportmuligheder, som tog, metro, taxa og det verdensberømte hurtigtog, Shinkansen. Vi møder Asien i øjenhøjde - også på spændende gåture.

  • Først med tog: Tirsdag 25. marts

    Tog fra din hjemstation til Kastrup Lufthavn, hvorfra vores rejse til Seoul indledes.
    Et flyskifte undervejs.

  • Ankomst til Seoul: Onsdag 26. marts

    Efter ankomsten til Seoul tager vi direkte til hotellet

    Overnatning: Travelodge Dongdaemun Hotel

  • Seouls storslåede historie: Torsdag 27. marts

    Efter morgenmaden mødes vi i lobbyen. Dagen er afsat til at se nærmere på denne imponerende storby med cirka 10 millioner indbyggere.
    På første del af dagen rejser vi tilbage til Seouls storslåede historie, og starter med at opleve Gyeongbokgung Palads, der er det største af byens mange store paladser. Herfra besøger vi kvarteret Bukchon Hanok Village, der er en labyrint af gamle smalle gader med indtryk af Seoul fra en svunden tid. Vi fortsætter med at besøge byens to UNESCO-steder, paladset Changdeokgung og den konfucianske Jongmyo-helligdom.
    Undervejs indtages frokosten på restaurant eller på nogle af Seouls gadekøkkener, og herefter tager vi frem i tiden til det futuristiske Dongdaemun Design Plaza med fantastiske byrum indbygget i arkitekturen.
    Den oplevelsesfyldte dag i den koreanske hovedstad fortsætter med at se to af byens største og mest imponerende byporte, Heunginjimun og Sungnyemun, og herfra går vi gennem Namdaemun-markedet, hvor der igen er rig mulighed for at smage på lidt lækkerier fra gadekøkkener, før turen går tilbage mod hotellet. Aftenen kan med fordel bruges på en gang koreansk BBQ.

  • Nord/Syd og zonen: Fredag 28. marts

    Lidt nord for Seoul finder vi den koreanske demilitariserede zone, eller DMZ, der er en zone, som løber på tværs af Koreahalvøen og repræsenterer både en bufferzone og en grænse mellem Nordkorea og Sydkorea. Den demilitariserede zone følger den forreste frontlinje under Koreakrigen, da våbenhvileaftalen blev underskrevet.
    Efter morgenmaden kører vi op til området hvor vi skal se og høre mere om stederne. Der er mulighed for at se over grænsen til Nordkorea. Desuden skal vi ned i en tunnel der er udgravet af Nordkoreanerne, vel at mærke under grænsen til Sydkorea.
    Når vi er tilbage i Seoul, ser vi mere af byen

  • Lørdag 29. marts

    Vi forlader Seoul denne morgen, og efter ankomsten til Osaka Lufthavn, skal vi hente vores togpas, som vi skal bruge på rejsen i Japan. Togpasset er personligt og kan bruges på de fleste Japan Rail-linjer.
    Når alle har deres dokumenter, forlader vi Osaka lufthavn og kører til Kyoto. Turen
    tager cirka 5 kvarter.
    Fremme i Kyoto tager vi direkte til hotellet,
    det er beliggende tæt på stationen. Fremme ved hotellet får vi udleveret værelserne, og der er tid til at blive frisket op, før vi mødes igen.
    Vi starter med en tur i nærområdet omkring Kyoto Station med dens spændende arkitektur, butikker og restauranter
    Kyoto er et kulturelt centrum i Japan, af samme grund var byen fredet af amerikanerne under 2.verdenskrig. I perioden
    794 til 1868 var det Japans hovedstad.

  • Søndag 30. marts

    Efter morgenmaden mødes vi for at opleve Fushimi Inari Taisha helligdommen.
    Det er en af de smukkeste og mest berømte Shinto-helligdomme, det gør også at der efter kl. 09.00 kan være utrolig mange besøgende. Derfor tager vi toget derud lidt tidligere, så
    vi er der, før alle busserne kommer.
    Shinto religionen er den ældste religion i Japan, alene i Kyoto er der 400 Shinto helligdomme.
    Fremme ved Fushimi Inari Taisha er der cirka 10.000 Torii, det er porte som renser sjælen, når vi går igennem dem.
    Det er en anderledes men smuk oplevelse.
    Herefter skal vi se Kyotos kejserpalads, der dog kun kan ses udefra, idet det fortsat bruges af bl.a. kejseren til forskellige ceremonier.
    Herefter skal vi opleve Shogunens palads. I en længere periode var Shogunen den virkelige hersker over Japan, det skyldes at Shogunen var leder af Samuraierne og dermed havde den militære magt.
    Vi giver os tid til at opleve og nyde det imponerende palads indefra samt haven, der blev anlagt for at udstråle magt.
    Herefter går turen til Nishiki Market, hvor den første madbod blev etableret år 1310, og i området er der i dag hundredvis af boder og små restauranter. Der er tid til at se nærmere på butikkerne og finde et frokoststed.
    Når vi er sammen igen, skal vi opleve
    bydelen Gion, der er kendt for de smukke Geishaer. I Gion er der en anderledes
    og meget hyggelig stemning, som vi oplever, mens vi går rundt i området.
    Der er mulighed for at blive i området og spise aftensmad eller følge rejselederen tilbage til hotellet.

  • Mandag 31. marts

    Vi skal opleve Den Gyldne Pavillon. Da Shogun Yoshimitsu overdrog hvervet til sønnen, flyttede han væk fra paladset og blev munk. Derfor er der bygget et Zen buddistisk tempel kendt som Den Gyldne Pavillon på
    grunden. Vi skal se bygningerne udefra og nyde den smukke have.
    Vi fortsætter herefter til den hyggelige bydel, Arashiyama, hvor vi starter med en tur gennem den hyggelige og berømte skov af bambus, der stammer fra gamle adelsvillaer.
    Herefter krydser vi den historiske bro – Togetsukyo bridge over floden Katsura. På den anden side skal vi opleve et bjerg med aber.
    Vi går en tur i området og nyder skoven og aberne. Bemærk venligst, aberne er på et 300 meter højt bjerg, der er mulighed for at vente ved foden af bjerget, gruppen kommer samme vej tilbage.
    Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

  • Tirsdag 1. april

    Vi forlader Kyoto og kører med Shinkansen mod Hiroshima, dette imponerende transportmiddel har en tophastighed på cirka 300 km/t.
    Fremme i Hiroshima tager vi til hotellet og afleverer bagagen. Vi starter dagen præcis det sted, hvor atombomben detonerede i 1945, og herfra oplever vi alle de vigtigste huse og steder fra atomkatastrofen den 6. august 1945. Vi skal naturligvis besøge Hiroshima Peace Memorial Park og vartegnet ”Atomic Bomb Dome”. Denne bygning var en af de få murstensbygninger i byen og grundet bygge måden, også et af de få bygninger der stod tilbage efter atombomben.
    Vi går en dejlig tur og oplever budskabet om fred i verden, før vi giver os god tid til at opleve Hiroshima Peace Memorial museum.
    Herfra fortsætter vi til Hondori, der er Hiroshimas overdækkede strøggade med masser af butikker, restauranter og japanske specialiteter. Vi holder også øje med byens gamle sporvogne, der kørte igen kun 3 dage efter atombomben i 1945.
    Vi tager herefter tilbage til hotellet, og når alle er blevet indkvarteret, er der mulighed for at følge rejselederen til en af byens shopping gader, hvor der også er lokale såvel som internationale restauranter.

  • Onsdag 2. april

    Lidt syd for Hiroshima finder vi øen Miya-jima med et af Japan’s mest berømte helligdomme – Itsukushima Shrine.
    Vi er fremme på øen efter en togtur og en 10 minutters sejltur med færgen.
    Vi følges på en lille vandretur på øen, herefter er der tid på egen hånd før vi tager tilbage til Hiroshima.
    Vi skal opleve Hiroshima slottet, det blev som en meget stor del af byen ødelagt, da atombomben ramte den 6. august 1945, men blev genopbygget i 1958.
    I dag er det museum for Hiroshimas historie før anden verdenskrig.
    På vej tilbage mod hotellet skal vi opleve den smukke have, Shukkei-en.
    Haven er beliggende ved Enko floden og blev oprindeligt anlagt i 1620.

  • Torsdag 3. april

    Efter morgenmaden forlader vi Hiroshima.
    Efter cirka en times kørsel står vi af i Himeji.
    Når vi har låst bagagen inde, går vi til Himeji Castle, også kendt som Den Hvide Borg.
    Det er en af de mest imponerende borge i Japan, hele komplekset består af 84 bygninger.
    Hvis du har set ”Shogun” serien med Richard Chamberlain, så har du allerede set borgen på TV.
    Efter at have oplevet Himeji, fortsætter vi med Shinkansen til Tokyo. På rejsen kan vi være heldige at se Mount Fuji på venstre side, hvis vejret er klart.
    Fremme i Tokyo kører vi over til hotellet og får udleveret værelserne.
    Når vi mødes lidt senere, er det bl.a. tid til at opleve Shibuya kvarteret, her finder vi verdens - måske - vildeste kryds.
    Området er en smeltedigel af liv, larm og butikker. Men når man har vænnet sig til det, så er det en oplevelse meget få glemmer.

  • Fredag 4. april

    Muligvis så vi Mount Fuji fra toget i går. Ellers håber vi vejret er med os i dag, hvor vi skal på en heldagstur til Mount Fuji, guiden fortæller på engelsk, vores rejseleder vil oversætte det essentielle.
    Fremme ved det 3776 meter høje bjerg, skal vi op til ”femte station” i 2200 meters højde.
    Efter frokosten fortsætter vi med at udforske området, der vil være flere gange hvor vi
    stopper for at nyde synet af Mount Fuji, før vi returnerer til Tokyo.

  • Lørdag 5. april

    Vi skal opleve Tokyo i dag, eller rettere, vi skal opleve lidt af Tokyo.
    Byen er 25 gange større end København, hvilket sætter nogle begrænsninger. Vi kommer naturligvis til at opleve en imponerende storby, hvor der er skyskrabere, biler og masser af mennesker.
    Vores fokus vil bl.a. være på den kejserlige have, hvor vi ser området. Bagefter går vi en tur gennem det berømte Ginza-kvarter til det gamle fiskemarked, hvor det er muligt at nyde en god frokost, før oplevelserne fortsætter om eftermiddagen.

  • Søndag 6. april

    Efter morgenmaden skal vi opleve bydelen Asakusa. Det er et hyggeligt område, her er mange butikker og boder, men før vi kigger nærmere på dem, skal vi opleve Sensoji templet. Det er byens ældste tempel, der blev grundlagt år 645, efter man ifølge legenden fandt en Buddha-statue i Sumida floden år 628, og valgte at tilbede denne i området, hvor templet senere blev opført. Sensoji er dedikeret til Buddha-gudinden for barmhjertighed, Guanyin, og er et af de mest besøgte hellige steder i hele verden.
    Desværre blev det oprindelige tempel ødelagt under et amerikansk bombardement, hvorfor det nuværende er en rekonstruktion.
    Herefter er der tid på egen hånd.
    Flyet afgår ved midnat, vi har valgt at beholde værelserne helt indtil afrejsen fra hotellet, så er der mulighed for at blive frisket op, før vi kører mod lufthavnen ved 19.00 tiden

  • Mandag 7. april

    Efter et flyskifte ankommer vi til København kl.13.15. Herfra er der tog til Jylland.

Tilvalg og tillægspriser

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 4.994,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
25/3Din hjemstationRundrejse Japan og SeoulMere end 831.485,-30.985,-BestilMere information
Rejsekalender
18/10Vidunderlige ToscanaFra 8.875,-
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning