Dagsprogram

  • Foråret i Toscana er malerisk.
    Landskabet vågner til live med et tæppe af blomstrende marker, olivenlunde og vinmarker, der strækker sig så langt øjet rækker. Temperaturerne er behagelige, ofte milde med en frisk brise, hvilket gør det ideelt til at udforske regionens charmerende middelalderbyer og smukke landsbyer.
    Den stille og afslappede atmosfære i foråret, før sommerens turistsæson for alvor begynder, giver os en en unik mulighed for at nyde Toscanas autentiske charme, cypresser og bløde bakker i fred og ro.

  • Verdenskendte byer

    Toscana blomstrer i forårssolen, og regionens bløde bakker, vinmarker og cypresalléer danner en billedskøn ramme om en rejse, hvor både sanser og sjæl bliver forkælet. På denne rejse venter nogle af Italiens smukkeste og mest ikoniske destinationer – fra kystens farverige landsbyer til renæssancens vugge og vinens højborge.
    Vi besøger den verdensberømte Cinque Terre – fem små fiskerlandsbyer klemt inde mellem klipper og hav, hvor pastelfarvede huse klamrer sig til bjergskråningerne. Længere op ad kysten oplever vi det elegante Portofino, kendt for sin eksklusive stemning og maleriske havn.
    Inde i landet venter Lucca, en af Toscanas bedst bevarede byer med intakte bymure og romantiske piazzaer, og ikke mindst Firenze, hvor kunst, historie og arkitektur går hånd i hånd i Michelangelos og Mediciernes fodspor. Rejsen formes også af et besøg i den den
    middelalderlige bakketopby San Gimignano, kendt for sine tårne, sin hvidvin – Vernaccia – og sin storslåede udsigt over det toscanske landskab.
    Med base i hjertet af Toscana og en erfaren rejseleder ved roret er dette en rejse, hvor det autentiske Italien folder sig ud – både i landskaberne, maden, vinen og de mange fortællinger, som kun dette område kan levere.

  • Bor centralt for seværdighederne: Fredag 1. maj

    På denne rejse, som foregår 1.-8. maj er Panter Rejser teknisk arrangør, og vi har valgt at bo i kurbyen Montecatini Terme, der er et godt udgangspunkt for udflugter til Toscanas mange seværdigheder.
    Afgang med Lufthansa fra Billund torsdag 8. maj ca. kl. 6 via Frankfurt til Pisa, hvor der er forventet ankomst allerede kl. 09.50. Vi gør holdt i Pistoria, som er en charmerende middelalderby mellem Lucca og Firenze. Byen har en rig historie og oplevede sin storhedstid i det 14. århundrede. Kendt for sine håndværkere og kunstnere er Pistoia også et vigtigt center for togproduktion og planteproduktion.
    Den gamle bydel er fyldt med smukke gader, pladser og middelalderlige bygninger. Vi går en tur i byen og nyder den unikke atmosfære, inden vi kører til Montecatini Terme til indkvartering og fælles middag på Grand Hotel du Park et Regina.

  • Toscanas hovedstad: Lørdag 2. maj

    tager vi med toget til regionens hovedstad, Firenze - den vidunderlige by, der er præget af Renæssancens kunst, specielt Michelangelo og da Vincis værker. Vi går forbi byens store seværdigheder som broen Ponte Vecchio, Domkirken, Dåbskapellet med Paradisporten, det imponerende
    regeringspalads Palazzo Vecchio og pladsen med Neptunfontænen. Du kan eventuelt også besøge et af verdens mest berømte museer, Uffizi-galleriet (forudbestilling anbefales). God tid på egen hånd, inden vi sidst på eftermiddagen tager toget tilbage.

  • Etruskernes Lucca: Søndag 3. maj

    besøger vi en af Toscanas mest charmerende byer, Lucca - rig på såvel romersk som musikalsk arv og Pucinis fødeby. Vi skal på en byrundtur i den smukke by, hvor massive forsvarsmure fra 1500- og 1600-tallet bidrager til at holde trafikken væk fra de små gader, som snor sig frem mellem middelalderens kirker, små piazzaer og bygninger. Lucca blev grundlagt af etruskerne og blev en romersk koloni i år 180 før vor tidsregning.

  • Munke og vin

    Efter en spændende byrundtur tager vi bussen ud i de smukke toscanske landskaber, hvor vi kan nyde den vidunderlige natur og ægte toskanske traditioner. Vi skal nemlig besøge det familiedrevne agriturismo Tenute di Badia.
    Ved ankomst til den rosa stenbygning med den særprægede torn tænker man straks på vingårdens fortid som munkekloster. Vi bliver budt velkommen af et medlem af familien, der tager os med på en rundvisning på gården, hvor der primært dyrkes vin. I de fortryllende rammer skal vi nyde en autentisk skøn frokost med traditionelle toscanske retter. Vi slapper af, nyder de smukke omgivelser og den lækre mad.
    Inden vi begiver os retur til hotellet, bliver der et kort visit i Pisa med det imponerende dåbskapel, domkirken og det skæve tårn på »Miraklernes mark«, som området kaldes.

  • Som et maleri: Mandag 4. maj

    I dag skal vi til Cinque Terre, gruppen af de fem spektakulært beliggende byer, som alle er optaget på Unescos verdensarvliste. Udsigterne er som byerne: ganske fortryllende. Pastelfarvede huse klamrer sig til de dramatiske klipper, som rejser sig fra havet. Ude på de stejle afsatser dyrkes vin og grøntsager på terrasserne.
    Vandrestier med betagende udsigt forbinder de fem antikke byer, som - indtil jernbanen blev anlagt - kun kunne nås med båd. Hver by har sin unikke charme, men et fællestræk er udsigt over havet. Vi skal opleve det hele fra både land- og vandsiden.
    Vi kører først til La Spezia, hvorfra vi tager med det lokale tog til Monterosso. Vi slentrer lidt rundt i byen og fornemmer de smukke udsigter og den afslappede stemning. Der vi undervejs være tid til at nye frokost på egen hånd og kigge på butikker i de hyggelige gader. Herefter tager vi båden langs kysten hvor vi skal opleve de fem byer fra vandsiden. Vi går i land ved nogle af dem hvor specielt Romaggiore
    er et populært stop. Vi når til sidst La Pezia, hvor bussen venter for at køre os retur til Montecatini Terme.

  • Afslapning: Tirsdag 5. maj

    Fridag i Montecatini-Terme eller udflugt på egen hånd til en af områdets spændende byer.
    Vores by har også en del at tilbyde - bl.a. kurbade.
    Om eftermiddagen besøger vi (hvis du vil med) bydelen Alto, der ligger ca. 300 meter oppe. Vi når den via bjergbanen og nyder den fantastiske udsigt.

  • Velbevaret middelalderbjergby: Onsdag 6. maj

    når vi etruskerbyen Volterra via en skøn og »hårnålesvingende« køretur. Byen ligger højt med en fantastisk udsigt over Toscana. På en tur gennem de snørklede gader ser vi herlige bygninger fra Middelalderen og Renæssancen.
    I byens centrum ligger Piazza dei Priori med rådhuset, det ældste af sin slags i Toscana, samt Domkirken opført i stribet sort og hvidt marmor. Der er tid til frokost, og derefter kører vi til den fantastiske bjergby San Gimignano, der har så velbevaret et middelalderpræg, at man knap tror sine egne øjne.

  • Perlen ved Rivieraen: Torsdag 7. maj

    I dag går turen mod den betagende liguriske kyst! Vi starter dagen med bus fra Montecatini Terme og sætter kursen mod kystbyen Rapallo, hvor en uforglemmelig sejltur venter.
    Fra Rapallo stiger vi ombord på en hyggelig båd, der tager os gennem det krystalklare vand med et stop i den charmerende kystby Santa Margherita Ligure – en elegant by med pastelfarvede huse, palmer og en dejlig promenade. Her er tid til at nyde atmosfæren, tage billeder eller måske en hurtig espresso, inden vi sejler videre mod dagens højdepunkt: Portofino.
    Portofino er kendt som en af de mest eksklusive og maleriske byer i Italien – en sand juvel ved havet.
    Den lille havn, luksusyachter, smukke bygninger og hyggelige caféer danner en uforglemmelig kulisse.
    Her er der tid på egen hånd til at udforske, nyde en frokost eller bare slappe af og nyde stemningen.
    Om eftermiddagen sejler vi retur til Rapallo, hvor bussen venter og bringer os trygt tilbage til Montecatini Terme.
    Middag på hotellet

  • Afsked: Fredag 8. maj

    godt middag kører vi mod Pisa og senere lufthavnen.
    Afgang samme vej som vi kom hertil med afgang fra Pisa kl. 18.15 og hjemkomst Billund kl. 23.10