Anholt - landets mest isolerede ø

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Et besøg på Anholt er som at træde ind i en anden verden – et sted, hvor tiden synes at stå stille, og naturen taler sit eget sprog. Her kan du finde ro, nærvær og opleve en side af Danmark, som få kender, men sjældent glemmer.

  • En naturperle med ørken

    Anholt er en ægte naturperle og en helt særlig destination, der ligger midt i Kattegat. Øen byder på en unik kombination af rå og uspoleret natur, charmerende lokalsamfund og en fascinerende historie.
    Mest kendt er Anholt for sit imponerende ørkenområde, der dækker hele 80% af øens areal. Det gør det til Nordeuropas største lavhede og en sjældenhed i Danmark. Denne flade, hævede havbund har aldrig været pløjet og har bevaret sin naturlige tilstand gennem tusinder af år. Ørkenens landskab består primært af strandvoldssletter med grovsandede klitter, der rejser sig op til 24 meter, og fintsandede klitter, der strækker sig langs kysterne. Her oplever man en helt særlig ro og et visuelt panorama, der minder om et arktisk tundralandskab – uberørt siden istiden smeltede for 10.000 år siden

  • Det unikke øsamfund: Fredag 27. juni

    På Anholt bor omkring 150 fastboende, der har tilpasset sig livet på en ø, hvor man er langt væk fra
    fastlandets stress og jag. Samfundet fungerer på mange måder som det har gjort i generationer –
    med en stærk sammenhængskraft og stor selvstændighed. Øen har sin egen skole, læge, præst og
    endda et posthus, som sikrer, at hverdagen fungerer for de lokale. Ø-livet skaber en nærhed og
    samhørighed, som man sjældent finder andre steder.
    Udover den storslåede natur og det fascinerende ørkenområde, byder Anholt også på idylliske
    strande med klart vand og fredelige kyststrækninger, perfekte til afslapning og badning. Øen har også
    et rigt dyreliv og er en vigtig rasteplads for trækfugle. Anholt Fyr, der rejser sig stolt i landskabet, giver
    en fantastisk udsigt over øen og havet, og en gåtur herop er et must for besøgende.
    Bussen samler deltagere op i Herning, Ikast og Silkeborg fredag 27. juni mellem kl. 09.15 og 10.00 og
    sætter kursen mod Grenå.

  • Indkvartering ved havnen

    Her går vi ombord på den færge, der på 3 timer skal bringe os til Anholt. Undervejs nyder vi udsigten
    og vores medbragte sandwich, mens færgen passerer forbi Anholt Havmøllepark. Denne imponerende park, som blev indviet i 2014, består af hele 111 havmøller og er et fascinerende syn midt ude i Kattegat.
    Efter ankomsten til Anholt havn indlogerer vi os på vores overnatningssted, Pakhuset, som ligger ca. 150 meter fra havnen - og tæt på en af landets bedste sandstrande.
    Her bliver vi budt velkommen af Anja og får anvist vores værelser. Efter at have fundet os til rette, er der mulighed for at udforske området omkring havnen. En kort gåtur med rejselederen giver os chancen for at nyde den friske havluft og opleve den hyggelige stemning, som præger øens lille havnemiljø.
    Når aftenen falder på, samles vi til en fælles middag, som vi nyder på et nærliggende, hyggeligt
    spisested tæt ved Pakhuset

  • På tur med lokalguide: Lørdag 28. juni

    Vi mødes til fælles morgenmad. Herefter går vi samlet hen til Anholt Gin. Vi hører historien om øens gin og om de mange enebær og plukkere, og selvfølgelig smager vi på herlighederne: Den lokale gin, som er produceret på friske, lokale enebær.
    Om eftermiddagen mødes vi med vores lokalguide til en rundtur til fods, og der beregnes en tur på ca. 2-3 timer. Vi hører bl.a. om Anholts historie og om livet på Danmarks mest isolerede ø.
    Her finder vi en storslået natur, og fra øens to ”bjerge” kan vi opleve en flot udsigt, hvis vejret tillader det.
    Der er mulighed for at leje cykler og tage en tur rundt på øen senere.
    På et hyggeligt spisested tæt ved Pakhuset nydes en dejlig middag.

  • Søndag 29. juni

    Vi nyder vores morgenmad, og herefter er der mulighed for at gå/evt. cykle rundt til oplevelser på egen hånd. Vi går samlet ned til færgen, som sejler kl. 12.00. Vi bærer bagagen om bord, og nyder den 3 timer lange sejltur tilbage til fastlandet.
    Ved ankomsten til Grenå venter vores bus, og med oplevelser i bagagen begynder hjemturen, og vi ankommer til vores hjembyer.

  • BEMÆRK

    Rejsen er ikke velegnet for gangbesværede. Vi bringer selv vores bagage til og fra færgen. Alle oplevelser på øen foregår til fods.
    Rejselederen (Joakim) har været på Anholt mange gange og har et indgående kendskab til både natur og dyr, som han gerne deler ud af undervejs.

  • Pakhuset Anholt

    Vi bor på Pakhuset Anholt, der ligger ca. 150 m fra havnen og tæt på en af Danmarks flotteste strande. Overnatningsstedet har pæne værelser i forskellige kategorier. Der findes fælles opholdsstue med tv, fælleskøkken samt terrasse.
    Værelser på Pakhuset Anholt (med i prisen):
    Adgang via trapper til syv værelser med fælles bad/toilet – det er 3 badeværelser/toiletter.

    Mod følgende tillæg pr. person kan du reservere:
    Værelse med eget bad/toilet (Kr. 350,-)
    Værelse med eget bad/toilet - egen indgang og terrasse mod marinaen (Kr. 450,-)
    Enkeltværelse med bad/toilet (Kr. 1200,-)
    Enkeltværelse med bad/toilet og terrasse mod Marinaen (Kr. 1650,-)

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Ikast Buslommen ved Føtex
Silkeborg Ansvej 114, ved jysk park

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 50,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris Ikke-abonnentpris
    Pris: 200,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Dobbeltværelse med eget bad/toilet 350,-
  • Dobbeltværelse med eget bad/toillet og terrasse 450,-
  • Enkeltværelse 795,-
  • Enkeltværelse med eget bad/toilet/terrasse 1.650,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
27/6Flere
Se alternativ
AnholtMere end 84.195,-3.995,-BestilMere information
Rejsekalender
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning