
















← Forrige
Næste →
Side 1 af 17Vi kører direkte fra lufthavnen ud på turens første udflugt, hvor vores første stop er Forsvarsmuséet i Rønne.
Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne rummer en skat af genstande fra Bornholms militære historie. I museets forgård findes en række militære køretøjer og kanoner. Museet er opdelt i to etager, som dækker Bornholms indblanding i militære konflikter fra middelalderen til i dag. En del af udstillingerne er tilegnet den tyske og sovjetiske besættelse under 2. verdenskrig samt koldkrigsperioden. Personer, som har gjort tjeneste ved enheder stationeret på Bornholm, vil nikke genkendende til mange af museets genstande.
Vi deltager på en spændende rundvisning med museets lokale folk. Efter besøget på Bornholms Forsvarsmuseum går turen mod vores dejlige Hotel Abildgaard i Sandkås.
Sidst på dagen tjekker vi ind på hotellet og får en stor aften buffet i hotellets restaurant. Drikkevarer og mad ad libitum mellem 18 og 21.
På denne heldagstur opleves endnu mere af, hvad Bornholm har at byde på. Turen starter efter morgenmaden på hotellet.
Første stop er Opalsøen på den nordlige del af Bornholm. Opalsøen er resterne af det, som i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede var Nordbornholms største eksportlager - Granit. Vi
går en tur i det fantastisk flotte naturområde.
Turen fortsætter mod Hammerhavn som også kaldes for Sæne Havn. Her er der et fantastisk udsigt op mod Hammershus (kort fotostop). Næste mål er Kultippen ved Hasle, som et område der minder om et månelandskab. Tilbage i 1940’erne foretog man kul-gravning ved Hasle. Her sorterede man ”affaldsprodukter” som sand, grus, ler og kulstøv fra kullet, og kørte det med tipvogne ud til kysten og tømt det ud over kanten. Handlingen fik landskabet til at ændre sig og er uden bevoksninger. Vi går en tur i området og nyder bl.a. den fantastiske udsigt mod Østersøen.
Frokoststop i Hasle Røgeri, hvor vi nyder den skønne fiskebuffet ledsaget af en lille øl eller vand.
Herefter fortsætter vi ø-turen mod Nylars Rundkirke, som er en af Bornholms bedst bevarede kirker. Kirken er opført i år 1160. I kirken finder vi bl.a. to af Bornholms i alt 40 runesten.
Næste stop er vingården ”Lille Gadegård”, hvor vi besøger den lokale vinbonde Jesper, som tager os med på en rundvisning i området ved vingården. Vinbonden taler bornholmsk - og han taler hurtigt - om vin, men også om kvinder og politik. Herefter er der en let vinsmagning af vinbondens produkter. Dagens sidste stop er ved Granitmøllen ved Aarsdale. Aarsdale Mølle er bygget i 1877, og har malet mel siden 1877 til og med 2003, som den eneste mølle i Danmark, uden at være blevet restaureret. I dag males der ikke mere mel, men alt fungerer i møllen og møllehjulene arbejder ved 3 sek. meter vind eller derover. Der er mulighed for at komme op i møllen samt besøge den spændende forretning med granitprodukter. Efter en dag fuld af oplevelser går turen tilbage til hotellet.
Aftensmad på hotellet inklusiv drikkevarer ad libitum.
På tredje dagen er der mulighed for at udforske Bornholm på egen hånd.
Vi mødes på hotellet til fælles aftensmad med drikkevarer ad libitum.
Dag 3 kan du enten foretage dig ting på egen hånd eller du kan deltage i en tilkøbsudflugt til Christiansø, Frederiksø og Gudhjem:
Efter morgenmaden kører vi mod Danmarks eneste bjerglandsby - Gudhjem, hvor vi straks går ombord på skibet Ertholmen, der skal tage os med mod Danmarks østligste punkt Christiansø og Frederiksø. Efter en smuk sejltur på ca. 55 min. står vores lokale
guider klar på havnen til at tage os med på en fantastisk oplevelsestur rundt på Christiansø og Frederiksø. Christiansø har ca. 100 indbyggere. Et samfund med kro, kirke, politi, skole, købmand med bageri, posthus, museum, galleri, forsamlingshus, campingplads samt udsalg af de kendte Christiansø kryddersild som produceres og sælges på øen. Øen er selvforsynende med elektricitet og tidligere også med drikkevand, der i flere hundrede år bestod af regnvandsopsamling i åbne brønde. Alt på øen er indrettet i fredede bygninger, der tidligere har været et stort fæstningsværk. I øgruppen findes fuglereservatet Græsholmen, hvor
Østersøens pingviner lever. I de senere år har den cirka 300-kilo tunge gråsæl-bestand - der lever på øerne - udviklet sig i en sådan grad, at der ryger to sæler i vandet, hver gang en nyankommet sæl maser sig op på skæret.
Christiansø er meget andet end spændende historie. I vil opleve en fantastisk, nærmest sydlandsk, natur. Eksempelvis vokser der figentræer i øens haver. I de små søer findes kæmpe frøer af en helt speciel muteret art, som kun findes få andre steder i verden.
Efter rundturen med lokalguiderne vil der være tid på egen hånd til videre udforskning af øerne, eller måske nyde en let frokost på den lokale kro eller spise sin medbragte mad. Ca. kl. 14.00 går sejlturen tilbage mod Gudhjem, hvor der vil være tid på egen hånd i ca. 1 ½ time inden bussen kører os tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen. Denne udflugt koster 525 kroner pr. person og skal bestilles hjemmefra.
**OBS I tilfælde af rigtigt dårligt vejr aflyses Christiansø-turen og udflugten gennemføres så med alternative oplevelser.
Gennemføres med minimum 25 personer.
Inden turen går hjemad er det muligt at opleve en stenbrydning på Nordbornholm. Tilkøbsudflugt (Kr. 295,-), som bestilles og betales hjemmefra:
Man kan næsten ikke have besøgt Bornholm uden at have besøgt et stenbrud. Derfor har vi taget denne nyhed med i vores program for 2025.
Udflugten vil være på hjemrejsedagen. Vi oplever, hvordan stenindustrien på Bornholm har udviklet sig igennem de sidste 150 år, får demonstreret og forklaret teknikken af en ægte bornholmsk stenhugger, og måske selv prøvet kræfter med granit og værktøj.
Du kender sikkert mere til granitbruddet end du lige har tænkt på. Granitbruddet har gennem tiden leveret granit til Carlsberg – elefanterne, Christiansborgs indgangsparti og Nationalmuseets søjler osv.
Fra en udkigspost ved granitbruddet er der mulighed for at se ned i selve granitbruddet. Der arbejdes periodevis i stenbruddet. Et unikt område i en fantastisk natur som skal opleves.
Først på eftermiddagen kører vi mod lufthavnen og flyver mod Billund.
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
27/8 | Billund | Bornholm med fly 2 | Mere end 8 | 6.995,- | BestilMere information | |