Bussen fra Herning, Ikast og Silkeborg mellem klokken 06.45 og 07.45. Med morgenkaffe/rundstykke og frokostsandwich undervejs går turen ud i det smukke efterårsklædte land via Langeland til Lolland.
Vort første besøg vedrører Danmarks største infrastrukturprojekt og verdens længste sænketunnel, nemlig opførelsen af Femern Bælt-tunnelen. Vi skal have en grønnere transportkorridor i Europa, som styrker transport af varer og gods med elektriske tog.
Besøgscentret her i Rødby giver et godt indblik i alle facetter af arbejdet og vi får en rundvisning i udstillingen. Efterfølgende kører vi ud til udsigtsplatformen og kommer helt tæt på selve byggeriet.
Undervejs mod vores indkvartering gør vi holdt et passende sted for at kaffe og kage.
Kursen er sat mod Vilcon Hotel og Konferencegaard, der er skønt placeret i landlige omgivelser med udsigt til mark og skov.
Indkvartering og tid til et lille hvil eller en gåtur i det smukke område inden vi atter mødes til
fælles middag efter kokkens valg.
Resten af aftenen er til fri afbenyttelse. Hotellet byder f.eks. på billard, shuffleboard, bob spil
og forskellige brætspil.
Tirsdag efter morgenmadsbuffetten indleder vi dagens program med besøg og rundvisning
på den noget omdiskuterede Herlufsholm Kostskole og gods. Vi får en gennemgang af Herlufsholms historie og indblik i hverdagen som elev på det moderne Herlufsholm og de mange traditioner, der kendetegner skolens miljø. På rundvisningen besøger vi Herlufsholm Kirke og Klosterbygningen, der trods ombygninger stadig vidner om klosterlivet i den tidlige middelalder og samtidig er ramme om elevernes hverdag.
Fundamentet på skolens ældste bygning kan dateres helt tilbage til 1100-tallet, hvor en flok
benediktermunke slog sig ned her. Senere under reformationen inddrog kongen kirkens jorde og solgte i
1560 klosterbygningen til Herluf Trolle. Skolen blev stiftet 23. maj 1565 som en skole for adelige og ærlige mænds børn. Således skulle skolen rette sig til både børn af adelen, men også til de børn, der havde lyst og evner til lærdom og dannelse. Herluf Trolle nåede dog aldrig at se sin drøm realiseret. I sommeren 1565 blev han endnu en gang kaldt i krig, som flådens øverste admiral under Den Nordiske Syvårskrig. Her satte han sejl mod den svenske flåde ved Femern. Under slaget 4. juni blev han dødeligt såret, og senere samme måned gik han bort.
I sin mands fravær blev Birgitte Gøye skolens første forstander. For at sikre skolen mod arvekrav fra
slægtninge blev en stiftelse oprettet, og gods og jorde afstået til denne. I dag er Herlufsholm en anerkendt international uddannelsesinstitution med både folkeskole og gymnasium.
Turen går videre til Holmegård Værk, hvor vi indleder med at få sulten stillet.
Vi har bestilt en smørrebrødsplatte, der venter os inden vi kan kaste os ud i Holmegårds
fantastiske univers.
Vi får udleveret audio guides, der på bedste vis leder os igennem det spændende hus. Her
skal vi opleve glaspustere, 42.000 stykker glas, 6.000 stykker Kählerkeramik, glaskunst i
verdensklasse og internationale særudstillinger.
En kop eftermiddagskaffe med lidt sødt ved bussen inden vi atter vender snuden mod
Jylland.
Undervejs holder vi en aftensmadspause, hvor der vil være mulighed for at købe noget
spiseligt, hvis sulten atter skulle have meldt sig.
Forventet hjemkomst mellem klokken 20.30-21.30
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Ikast | Buslommen ved Føtex |
Silkeborg | Ansvej 114, ved jysk park |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
28/10 | Flere Se alternativ | Femern og Sydsjælland | Mere end 8 | 2.645,- | 2.495,- | BestilMere information |