Skip to main content

Flodkrydstogt ved Bordeaux

Forkæl dig selv med et ægte livsnyderkrydstogt 6.-11. april i de berømte franske vinregioner omkring Bordeaux. At sejle på Garonne-floden er noget ganske særligt. Udover mødet med nogle af de smukkeste landskaber i hele Frankrig oplever vi også de verdensberømte vinregioner. Undervejs besøger vi middelalderbyen Saint-Èmilion og Cadiallac og naturligvis højborgen Bordeaux.

 

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Kombinationen af den skiftende natur langs flodens løb og de spændende landgange med vinsmagninger og kulturelle oplevelser er ganske unik og ubeskrivelig. Det skal oplevelse, ses og mærkes.

  • Med fly fra Billund

    Med en mellemlanding undervejs flyver vi fra Billund til Bordeaux. Efter ankomsten kører vi direkte til vores fem-stjernede skib MS Cyrano de Bergerac.
    Indkvartering i valgte kahytter og herefter er det muligt at besigtige skibet og eventuelt smutte en tur på soldækket inden rejsens første middag i skibets stemningsfulde restaurant.
    Skibet ligger i Bordeaux natten over.

  • Dag 2

    Morgenmaden nydes om bord og vi bruger formiddagen på at sejle på Garonne-floden og nyde de dejlige, romantiske sydfranske landskaber langs floden. Vi ankommer til Cussac og den kendte Medoc-regionen med sit milde klima, hvor nogle af verdens meste berømte druer bliver dyrket, primært rødvin.
    Ligeledes kommer vi gennem de fleste af de store vinområder, såsom Saint Julien, Margaux og Haut-Medoc. Vi stopper ved en af de mange vingårde og smager på nogle af regionens vine.
    Retur til skibet til middagen om bord og skibet bliver i Cussac natten over.

  • Dag 3

    Tidligt om morgenen sejler vi til Blaye, hvor vi besøger vi fæstningen Blaye, som blev bygget i det 17. årh. af den berømte ingeniør Vauban, som arbejdede for Solkongen Louis den 14..
    Citadellet blev bygget for at beskytte Bordeaux ca. 50 km op ad floden mod fjende. Vauban byggede flere forsvarsværker i Frankrig, men den i Blaye blev den mest fantastiske og har siden 2008 været på Unesco verdensarvsliste Vi besøger citadellet og herefter kører vi tilbage til vores skib og fortsætter turen op af
    Garonne-floden til Estuaire.
    Vi slutter dagen med en lækker middag.

  • Dag 4

    Godmorgen til endnu en prægtig dag i Bordeaux-regionen.
    I dag sejler vi ned ad floden og ind i Europas største flodudmunding Gironde, hvor floderne Garonne og Dordogne løber sammen. Her nyder vi sejlturen op ad Dordogne-floden til byen Libourne, hvis baghave byder på nogle af verdens mest anerkendte vindrue-sorter.
    Efter frokost om bord kører vi til landsbyen Saint-Émilion, som ligger smukt omgivet af regionens grønne vinmarker. Byens historie går tusindvis af år tilbage og på en tur rundt i byen kan vi se de smalle stræder og den gamle maleriske bydel med den ejendommelige kirke.
    Vi besøger en af gårdene og smager på herlighederne inden vi kører retur til vores skib.
    Om bord på skibet nyder vi turens gallamiddag med 4-retters menu

  • Dag 5

    Formiddagen bruger vi på at sejle til Bordeaux og eftermiddagen på at se nærmere på byen, der blev opført på UNESCOs verdensarvsliste i 2007.
    På vores tur i byens flotte centrum skal vi bl.a. se Palais Rohan, den vældige bygning, Grand Théâtre samt en af de smukkeste gotiske kirker i Sydfrankrig, Cathédrale St. André.
    Vi slutter vores tur ved det morderne vinmuseum: La Cité du Vin.
    På museet vil vi opleve vinen med alle sanserne og eksperter fra hele verden har været med til at kuratere samlingen, som viser en global tilgang til de universelle, kulturelle og symbolske roller vin spiller i forskellige kulturer.
    Det arkitektoniske mesterværk, som ligger på bredden af Garonne-floden, har et imponerende ydre. Facaden af bygningen er som et 55 meter højt lysende fyrtårn konstrueret af glas paneler og perforeret aluminium. Og monumentet i sig selv ligner en knyttet vinstok, forankret i et glas underlag, som repræsenterer den nærliggende Garonneflod.
    Herefter er resten af dagen fri til oplevelser.
    Om aftenen nyder vi rejsens sidste middag, inden der er aftensunderholdning ombord.

  • Dag 6

    Først på formiddagen forlader vi skibet og kører til området syd for Bordeaux. Området er ikke kun kendt for sine rødvine, men også sine hvidvine. Den fornemmeste af disse søde hvidvine er Sauternes, der stammer fra vinmarkerne omkring fem små landsbyer. Vi besøger en af vinproducenterne, og smager på herlighederne inden vi kører til Bordeaux Lufthavn, hvorfra vi flyver midt på eftermiddagen.


Rejsekalender
5/3Rejseinspiration - Alle tre foredrag
5/3Rejseforedrag om Australien
5/3Rejseforedrag om Canada
5/3Rejseforedrag om New York/Washington
5/3Regan Vest hemmelige bunkerFra 745,-
Kontakt os