Fur er en lille perle i Limfjorden, en ø fyldt med naturlig skønhed, historie og en helt særlig
stemning. Med sine blot 22 kvadratkilometer er Fur en af Danmarks mindste, men mest
charmerende øer. Her finder man et landskab, der varierer fra bløde bakker og frodige
marker til dramatiske klinter og sandstrande, alt sammen omkranset af det rolige vand i
fjorden.
Det, der virkelig gør Fur unik, er øens geologiske skatte. De berømte molerklinter, som rejser
sig majestætisk langs kysten, gemmer på millioner af års historie i form af fossiler, der
fortæller om livets udvikling. Det er en drøm for både naturelskere og geologiinteresserede –
og måske endda for dig, der bare vil opleve et helt særligt og hyggeligt øsamfund.
Grundlovsdag - torsdag 5. juni kører bussen fra Silkeborg, Ikast og Herning mellem 08.45 og
09.30 med kursen mod Skive, hvor vi får vores formiddagskaffe ved lystbådehavnen.
Herefter går turen over Salling mod færgen til Fur, som bringer os over strædet på under fem
minutter.
Vi indleder vore besøg med en to-retters middag på Færgekroen.
Så er vi klar til en skøn ørundtur med den “berømte” guide, John, som på sin lune måde
fortæller om alt, hvad man “ser”. John er blind, men formår på fremragende og humoristisk
vis at få andre til at åbne øjnene, når han viser rundt.
På Fur er der pt. ca. 850 indbyggere. Den største by på øen er Nederby med 643 indbyggere.
Knudeklinten, der ligger på Furs nordvestlige spids, blev i 2013 optaget på
Kulturarvstyrelsens tentativ liste over mulige emner til UNESCO Verdensnaturarv.
Sidst på eftermiddagen får vi kaffe med en halv bolle og lagkage, inden vi forlader Fur og
kører mod vores hjembyer
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Ikast | Buslommen over for Føtex |
Kjellerup | P-pladsen ved Sørens Rejser |
Silkeborg | Ansvej 114 ved JYSK park |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
5/6 | Flere Se alternativ | Fur | Mere end 8 | 775,- | 725,- | BestilMere information |