Blandt bindingsværksidyl, slotte, herregårde, specialiteter og pragtfuldt natur.
Vi udforsker øen i midten og kører blandt andet med veterantoget fra Faaborg til Korinth.
Fyn er Danmarks grønne hjerte. Med sine frodige landskaber, charmerende landsbyer og et hav af slotte og herregårde byder Fyn på en herlig blanding af kultur, natur og historie.
På denne torsdag, 19. juni samler bussen op i Skive og Herning fra morgenen af, hvorefter kursen er sat mod Fyn.
Ved Hindsgavl Naturcenter holder vi morgenmadspause med en kop kaffe og et smurt rundstykke.
Herefter kører vi gennem Hindsgavl-halvøen, der i dag er forvandlet til en naturpark med 165 hektar nænsomt indhegnet dyrehave. Et af områdets kendetegn er de godt 300 stk. hjortevildt, som vi helt sikkert ser nogle af.
Vi fortsætter af mindre veje over Svinø, forbi Sophienlyst Slot, som også kaldes Kronborg.
Turen fortsætter ned over Assens, Falsled, Svanninge gennem idylliske landsbyer med bindingsværkshuse til Faaborg.
Her står vi på veterantoget, som kun er til vores gæster. Turen går over Lucienhøj, med udsigt over det sydfynske øhav, igennem Brahetrolleborgs og Arreskovs skovdistrikter. Vi ankommer til endestationen i Korinth og står af toget.
Inden vi fortsætter turen, nyder vi vores frokostpakker på den gamle station. Korinths og jernbanens historie hænger nøje sammen, da den lille by simpelthen ikke eksisterede, før banen blev etableret.
Turen går nu til Horne hvor vi skal se Fyens eneste rundkirke. Hvad enten man kommer rejsende fra Nyborg, Odense, Svendborg, ja endog ude fra Faaborg Fjord – fra alle 4 verdenshjørner – ser man allerede på lang afstand Horne Rundkirke. Den berømte
succesfilm "Adams Æbler" blev indspillet i Horne Kirke, vi får en rundvisning omkring kirken.
Herfra sejler vi fra Bøjden til Fynshav , hvorfra turen går til Stevninggård Frugt og Bær, som også leverer råvarer til køkkenet på Hotel Alsik. De har en lille gårdbutik, hvor der er muligheder for at købe forskellige slags frugt og saft med hjem.
Vi tager med el-færgen Bitten tilbage til Sønderjylland og fortsætter turen nordpå.
Omkring Vejle nyder vi en 2-retters middag, inden vi fortsætter mod vores hjembyer
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Skive | P pladsen ved Kulturcentret |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
19/6 | Flere Se alternativ | Fyn med togtur | Mere end 8 | 995,- | 950,- | BestilMere information |