Juleweekend på Ærø

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Ærø er som skabt til nostalgisk julehygge. Her er der værnet om traditionerne - også når julemarkederne åbner i de brostensbelagte gader med et spændende udvalg af lokale, hjemmelavede delikatesser og kunsthåndværk. Vi skal rundt i den julepyntede Ærøskøbing, besøge Hattesens Konfektfabrik og Ærø Bryggeri. Kigge lidt på resten af øen og julehygge os på Ærø Hotel, hvor vores ophold inkluderer både julefrokost med drikkevarer, underholdning og meget andet

  • Vi nyder gæstfriheden og den særlige stemning 29. november til 1. december

  • En uimodståelig ø

    Det er ganske vist, at Ærø ligger smukt i hjertet af Det Sydfynske Øhav. Kombinationen af blide strandlinjer mod øhavet og mere vilde, forrevne kyststrækninger mod Østersøen, de bølgende bakker, de inddæmmede nor og den imponerende flora er ganske unik.
    Naturen er utrolig omskiftelig, og Ærø kan oven i hatten byde på et helårssamfund, hvor man er glad for turister, men også kan fungere uden.
    Her findes mange ildsjæle, der kombineret med såvel naturen som de yndige gamle bindingsværksbyer genererer en helt speciel atmosfære, der næsten ikke er til at stå for - især ikke ved juletid.

  • Vi sejler fra Svendborg: Fredag 29. november

    Med Skave Turistfart som teknisk arrangør samler bussen op i Skive og Herning fredag 29. november fra morgenen af. Undervejs mod Svendborg (hvorfra vi sejler) får vi morgenkaffe og rundstykke - og kan allerede nu begynde at forberede os på en anderledes og afslappet livsrytme i et samfund med cirka 6000 fastboende.
    Vel ankommet mødes vi med lokalguiden, der tager os med på en ørundtur.
    Ærø rummer mange gode udsigtspunkter og interessante steder, der er et besøg værd. Vi gør stop ved et par af disse og kører sluttelig til vores overnatningssted, Ærø Hotel, der ligger blot fem minutters gang fra det maritime Marstal centrum.
    En to-retters menu venter til aftensmad i hotellets restaurant, og senere er der aftenkaffe med de legendariske ærøpandekager som et perfekt punktum for vores første dag på Ærø.

  • Gourmet lakridskonfekt: Lørdag 30. november

    Lørdag indledes med en god morgenmadsbuffet.
    Herefter kører vi til Ærøskøbing. Vi deler os op og skiftes til at få en rundvisning indenfor hos Hattesen konfektfabrik. Idéen til en konfektfabrik på Ærø begyndte for mere end 10 år siden, hvor familien Hattesen vendte og drejede ideen om en ”gourmet lakridskonfekt” med respekt for de gamle smage og traditioner. (Grundet produktionens størrelse kigger vi kun lige indenfor her. Men nok til at vi bliver budt en smagsprøve af det lækre konfekt).
    De, der ikke er på rundvisning kan nyde den ekstremt hyggelige by med brostensbelagte gader og hyggelige, skæve huse, der danner den perfekte ramme for øens julemarked. Bybilledet er som taget ud af et gammelt julekort. Julemusikken lyder fra de små butikker, og her dufter af gløgg og klejner. I de små boder langs byens gader er der fyldt med lækkerier og rig mulighed for at handle
    gode lokale varer.

  • Øl med succes

    Vi kører videre til Ærø bryggeri, hvor vi får en rundvisning og hører historien om det lille sted, der
    med stor succes eksporterer velsmagende øl til hele landet. Vi får naturligvis en smagsprøve på et
    par af disse og efterfølgende lidt tid i butikken til at få forsyninger med hjem, hvis det har fristet.

  • Så er der julefrokost

    Hjemme på hotellet bydes vi på julefrokostbuffet samt tre timers fri drikkevarer krydret med underholdning af tidligere bakkesangerinde Elsebeth Iver. Vi slutter dagen af med sang og en svingom for de danseglade.

  • Det smukke slot: Søndag 1. december

    Søndag nyder vi en tidlig morgenmad, inden vi tager afsked med Ærø og sætter kursen tilbage
    mod Fyn og det smukke gamle Egeskov Slot.
    Her er alle sejl sat til for at fejre julens komme. Mere end 100 boder er sat op og her kan du finde
    alt fra kunsthåndværk til delikatesser og julepynt. De mange markedsboder finder vi i
    udstillingsbygningerne, som desuden huser udstillinger af klassiske biler og fly. Vi oplever Egeskov
    hyggeligt pyntet både inde- og udendørs, så omgivelserne får os i den helt rigtige julestemning.
    Skulle sulten melde sig får vi uddelt en voucher til gløgg og æbleskiver i løbet af vores besøg.
    Forventet hjemkomst kl. 18.00—19.00

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Skive P pladsen ved Kulturcentret

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 75,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 100,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 600,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
29/11Flere
Se alternativ
Juleweekend på ÆrøMere end 83.695,-3.595,-BestilMere information
Rejsekalender
18/10Vidunderlige ToscanaFra 8.875,-
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning