Todagstur til hovedstaden med besøg på Christiansborg, hvor folketingsmedlem Mogens Jensen (S) viser rundt. Dagen efter er der rundvisning på Rådhuset inklusiv de berømte rådhuspandekager. Afgang 23.-24. oktober
Todagstur til hovedstaden med besøg på Christiansborg, hvor folketingsmedlem Mogens Jensen (S) viser rundt. Dagen efter er der rundvisning på Rådhuset inklusiv de berømte rådhuspandekager. Afgang 23.-24. oktober
Bussen fra Skave Turistfart samler deltagere op i Skive og Herning fra morgenen af, hvorefter kursen sættes mod København. Vi finder et sted undervejs at indtage vores medbragte morgenkaffe og rundstykker, mens vi strækker benene
Vel ankommet til København søger vi ind mod centrum og Christiansborg. Her bliver vi mødt af folketingsmedlem Mogens Jensen (S) (Afhængig af gruppens størrelse får de måske hjælp til omvisningen af en kollega).
Al den politik bliver man sulten af - så vi spiser frokosten i Snapstinget, der til daglig fungerer som kantine for Folketingets medlemmer og de ansatte på Christiansborg.
Så er det tid for indkvartering og det det foregår på det dejlige designhotel Copenhagen Island, der ligger tæt på Fisketorvet, Kødbyen og Islands Brygge.
Senere mødes vi i hotellets restaurant “The Harbour”, der har den vildeste udsigt over Københavns tage og tårne.
Vi har forudbestilt burgere af oksekød med briochebolle, rødløg, syltede agurker, tomater, salat og pommes frites.
Efter et velassorteret morgenbord går turen ind mod centrum, hvor vi har tid på egen hånd - eventuelt til en strøgtur, et besøg på Christiania, frokost eller andet.
Senere mødes vi igen på Københavns Rådhus.
Denne skønne bygning, som vi oftest ser, når en eller anden sportsstjerne modtager hyldest fra balkonen - eller nytårsaften, når rådhusuret tæller ned - skal vi nu studere mere indgående.
Bygningen er opført i årene 1892-1905 og er tegnet af arkitekt Martin Nyrop med inspiration fra rådhuset i Sienna i Italien.
Vi skal på en rundvisning her i de historiske lokaler og slutter på behørig vis af med pandekager og mousserende vin.
Herefter går turen tilbage mod Midtjylland med forventet hjemkomst mellem kl. 20 og 21
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Skive | P pladsen ved Kulturcentret |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
23/10 | Flere Se alternativ | København med Christiansborg og Rådhuset | Udsolgt, venteliste | 2.495,- | 2.295,- | Book på ventelisteMere information |