Skip to main content

København og Øresund

Spændende tredagstur med besøg på Flakfortet, Kastellet og ikke mindst den svenske ø, Hven, der var dansk indtil 1660. Hven har stadig en stærk dansk tilknytning i kraft af den verdensberømte astronom, Tycho Brahe.  Afgang fra Silkeborg, Ikast og Herning 4.-6. august

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Deltagerne på denne sommertur får et godt indblik i Danmarkshistorien, når vi drager mod hovedstaden. Vi besøger den kunstigt skabte ø, Flakfortet, der i mange år blev brugt af militæret og derfor er erklæret som fortidsminde. Dagen efter begiver vi os ud på en skøn sejltur til den svenske ø Hven, der byder på natur, historie, kunst og gårdbutikker.
    Kastellet, der ligger tæt ved Langelinie, er et af Europas bedst bevarede fembastionære fæstningsanlæg. Her får vi en meget interessant rundvisning og temmelig sikkert en del ny viden omkring fortidens Danmark.
    Giba Travel er teknisk arrangør, når Læserklubben tager til København 4.-6. august

  • Det livlige Nyhavn: Søndag 4. august

    Bussen samler deltagere op i Herning, Ikast og Silkeborg fra morgenen af søndag 4. august mellem klokken 8 og 9. Morgenkaffe og rundstykker undervejs og lidt senere også en frokostsandwich.
    Vel ankommet til indre København kører vi til det livlige Nyhavn, hvor vi har tid til at se os lidt
    omkring og nyde den afslappede stemning.
    Lidt senere går vi om bord på en af Nyhavns både og sejler ud til Flakfortet. Turen tager cirka 40 minutter og det er en rigtig fin tur ud gennem havnen, forbi de mange seværdigheder som Skuespilhuset, Operaen, Den lille Havfrue, Holmen og Langelinie og videre ud forbi Trekroner, vindmølleparken og Middelgrundsfortet

  • Sørøvere og spøgelser

    Flakfortet er en kunstig ø, som er bygget på et rev - som også hedder et flak, deraf navnet.
    Fortet blev anlagt i årene omkring 1910, som et led i det københavnske forsvarsværk, og har været benyttet af militæret frem til 1968. »Sørøvere« havde derefter næsten frit spil, hvilket vil sige, at nogle opfattede øen, som et rent tag-selv-bord - og alt stod i forfald. Det blev der heldigvis sat en stopper for da flere fonde, klubber, privatpersoner og kommunen gik ind og støttede og genopbyggede.
    Med lokalguide skal vi på en historisk vandring, hvor vi hører om øens spændende historie og skiftende brug frem til i dag. Vi ser de gamle kanonstillinger og dækmolen, der beskytter Flakfortet mod at forsvinde i havet. Måske møder vi også øens husspøgelse Helmut, der blev efterladt af tyskerne, da de forlod fortet i maj 1945.
    Vi sejler retur til Nyhavn, hvor bussen venter på at køre os til Hotel Copenhagen Island, der ligger smukt ved kajkanten i Københavns havn. Her indkvartering og siden fælles middag.

  • Paradisøen i Øresund: Mandag 5. august

    Mandag, efter en skøn omgang morgenmad, kører vi over Øresundsbroen til Sverige. En halv times sejlads fra Landskrona og blot 7,5 kilometer fra Sjælland ligger Hven, af nogle betegnet som »Paradisøen i Øresund«.
    Hven har cirka 360 indbyggere og hørte til Sjælland indtil 1660. Landbruget dominerer her, men de høje græsbevoksede skrænter mod havet, de dejlige vandrestier og den spændende historie gør øen til et oplagt og populært feriemål. Øen er ret kendt for to meget forskellige ting: Et topmoderne museum for den danske videnskabsmand og astronom Tycho Brahe - og for en af verdens allerfineste whiskybarer. Her er eget whiskydestilleri, hvor man også kan spise frokost, og det skal vi.
    Midt på eftermiddagen sejler vi tilbage til Landskrona, hvor bussen atter venter for at bringe os tilbage til Københavns centrum.
    Resten af dagen er til egen disposition.

  • En omgang Danmarkshistorie: Tirsdag 6. august

    Efter morgenmaden tager vi på en kort byrundtur i Københavns gader, hvorefter der er afgang til Kastellet, en af Nordeuropas fineste og bedstbevarede fæstningsværker.
    Kastellet er samtidig en smuk kulturperle og en fredelig grøn oase midt i den travle storby.
    Her emmer af historie, og på en rundtur ser vi, hvordan soldaterne boede i midten af 1700-tallet, føler gyset i Krudttårnet og ser cellen, hvor Struensee var fængslet i 1772. Efter sigende tilbragte kongens livlæge Struensee tre måneder som fange i Kastellet, og processen imod ham blev kort. Han blev dømt for majestætsfornærmelse og henrettet 28. april 1772 på Øster Fælled. Struensee havde år forinden opbygget et tæt fortrolighedsforhold til kongen, der banede vejen for hans affære med Caroline Mathilde, og som satte ham i stand til at regere landet i den svagelige konges sted. En stadig strøm af reformer og regulativer udgik fra Struensees hånd. Disse faldt ikke i særlig god jord hos befolkningen og inden sit fald var lægen lagt for had i det meste af København.
    Herefter tid på egen hånd indtil vi atter samles for at indlede vores tilbagetog til det midtjyske

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Ikast Buslommen ved Føtex
Silkeborg Ansvej 114, ved jysk park

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 100,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 150,-
  • Forsendelsesgebyr
    Forsendelsesgebyr Forsendelsesgebyret dækker manuel håndtering af print og forsendelse af afrejsepapirer.
    Pris: 25,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 995,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
4/8Flere
Se alternativ
København og ØresundMere end 84.145,-3.995,-BestilMere information
Rejsekalender
8/5Wien og BudapestFra 7.790,-
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning