Ørslev Klosters historie rækker helt tilbage til sidste halvdel af 1100-tallet. Efter reformationen i 1536 afvikledes bygningerne langsomt som nonnekloster og overgik lidt senere fra kongen til privateje.
En tid gik som herregård med megen jord som økonomisk fundament, men i begyndelse af 1900-tallet gik det støt og roligt ned af bakke frem til 1928.
En sommerdag kommer komtesse Olga Sponneck forbi det forfaldne Ørslev Kloster - forelsker sig hovedkuls i stedet og beslutter sig for at redde klosteret fra den rene ødelæggelse.
Dette var begyndelsen på stedets nuværende funktion, som også forfatteren Peter Seeberg har haft stor indflydelse på.
Siden 1969 har klosteret været et af Nordens ældste, smukkeste og mest kendte arbejdsrefugier.
Vi får en rundvisning af klosterforvalterparret på det smukke og historiske sted.
Klosteret er fredet og derfor ikke indrettet til bevægelseshæmmede. Er du rollatorbruger vil du ikke få det maksimale ud af rundvisningen.
Turen går herefter til Lundø - til den spændende og virkelig hyggelige Café og Landkøkken, Øhaven.
Her har indehaveren Line lovet at lave os en lækker frokost.
Dejligt mætte sætter vi os atter i bussen og kører mod Viborg. Ved domkirken samler vi vores guide op, og denne vil guide os rundt (i bussen) i de efterårssmukke omgivelser omkring De Fem Haller og Dollerup Bakker.
Afgang fra Silkebog, Ikast og Herning torsdag 24. oktober mellem kl. 8 og 9.
Retur igen sidst på eftermiddagen mellem kl. 16.15 og 17
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Ikast | Buslommen ved Føtex |
Silkeborg | Ansvej 114, ved jysk park |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
24/10 | Flere Se alternativ | Ørslev Kloster og smukke efterårsoplevelser | Udsolgt, venteliste | 785,- | 735,- | Book på ventelisteMere information |