








← Forrige
Næste →
Side 1 af 9Vi har fået et godt tilbud på ophold i oktober, hvor vejret formentlig lægger op til både vandreture, kulturelle indslag og masser af hygge og velvære. Så tag ægtefællen, kæresten, veninden eller dine store børn under armen og nyd Polens Riviera med Læserklubben og Sørens Rejser.
Vores hotel er New Skanpol, der ligger perfekt inde i byen lige ved en stor park. Den skønne og livlige strandpromenade ligger også i gåafstand fra hotellet.
I 2022 åbnede New Skanpol en spritny spa-afdeling, kaldet Skanpol Beaty, Spa & Wellnes.
Fordelt på to etager finder du behandlingsrum, behagelige massagesaloner, ansigts- og kropsprodukter, fitnesscenter og en stilfuld lounge med udsigt over parken. Der bydes også på indendørs swimmingpool, boblebad samt våd- og tørsaunaer.
Barområdet er populært og her findes alskens former for øl og drinks og en hyggelig stemning.
Opholdet er med helpension og maden er ganske udmærket, men vil du forkæle dig selv ekstra, kan det anbefales at prøve den utroligt lækre restaurant, der ligger lige ved siden af hotellet. Groft penslet ud får du nærmest gourmetmad til cafeteriapriser her.
Langtursbussen fra Sørens Rejser kører fra Kjellerup, Silkeborg, Ikast og Herning mandag 27. oktober tidligt om morgenen. Med passende pauser undervejs, når vi Kolobrzeg først på aftenen. Indkvartering og middag i hotellets restaurant.
Kolobrzeg er en skøn by at tilbringe flere dage i uden særlige planer, men har du lyst til at opleve, er der også rig mulighed for det. Byen er en af de ældste i Pommern og har blandt andet en omfattende gejstlig historie, der afspejles i områdets mange spændende kirker. Et besøg i Maria-Basilikaen skal have en stor anbefaling. Det er en femstjernet gotisk halkirke fra det 14. århundrede og meget stemningsfuld.
Også byens rådhus er ganske specielt. Det har tjent som både fæstning og vartegn, hvis pragt i sin tid blev brugt som et signal til omverdenen om magt og status. Bygningen blev ødelagt først i 1800-tallet, men ruinerne blev brugt som et minde om fortiden. Et nyt rådhus blev opført og i kælderen finder man i dag en hyggelig musikcafé under de velbevarede gotiske hvælvinger.
Rejsen inkluderer en lille behandlingspakke, men du har selv mulighed for at tilkøbe flere.
Der er nok at vælge imellem - inklusiv frisører, der er virkelig dygtige.
Under opholdet tilbyder vi en orienterede byrundtur, en eftermiddag med kaffe og kage og en aften med musik og mulighed for dans.
Hvis du har lyst kan du tage med os til byen Kamien Pomorski, der er kendt for sine smukke orgelkoncerter i byens gotiske domkirke fra 1300-tallet. Domkirken har siden 1965 dannet ramme om en årlig festival med kammer- og orgelmusik. Barokorglet er fra det 17.
århundrede. Vi har aftale om at få åbnet kirken og høre en orgelkoncert. En dejlig oplevelse venter
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Ikast | Buslommen ved Føtex |
Silkeborg | Ansvej 114, ved jysk park |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
27/10 | Flere Se alternativ | Polen med velvære | Mere end 8 | 3.695,- | 3.595,- | BestilMere information |