Sensommertogt Assens

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Tag med til Assens, når Kongeskibet med Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary ligger ved kaj som en del af deres sensommertogt. Vi lærer Assens bedre at kende på en byvandring, inden vi spiser frokost på havnen efterfulgt af et besøg i smukke Kongsdal have

  • Plads ved kajkanten

    Afgang fra Skive og Herning onsdag 21. august mellem klokken 06.20 og 07.20 med kursen sat mod Fyn. Inden ankomsten gør vi stop for at nyde vores medbragte morgenkaffe og et smurt rundstykke.
    Turen går herefter direkte til Assens Havn, hvor vi tager plads ved kajkanten i håbet om at få en god plads, når Dannebrog ankommer med regentparret på deres første togt som Danmarks kongepar.

  • 500 år som købstad

    Besøget i Assens er desuden også en del af markeringen af byens 500 års jubilæum som købstad.
    Vi lærer byen bedre at kende på en gåtur gennem centrum med vores rejseleder. Turen ender tilbage på havnen, hvor vi tager plads på Restaurant Maagen med udsigt over vandet, måske endda kongeskibet - i dagens anledning.
    Her får vi serveret oksesteg med tilbehør.

  • Den smukkeste have

    Farvel til Assens og videre til Paddesø, hvor vi skal besøge én af de smukkeste haver i hele
    kongeriget; Kongsdal have. Her går vi på opdagelse i det 20.000 m² store paradis, der byder
    på smukke blomster, eksotiske planter og flotte træer - og havens midtpunkt, en 500 m² stor
    sø med springvand og vandfald.
    Slutteligt nyder vi vores medbragte eftermiddagskaffe og kage.
    Forventet hjemkomst efter en oplevelsesrig dag på Fyn kl. 17.15-18.15


    Programmet er med forbehold, da vi i skrivende stund ikke kender den endelige plan for
    kongeskibet.

Kontakt os