Denne herlige by kombinerer vi med en dejlig tur til søs - så vel mødt, når vi 15.-19. juni tager til vidunderlige Norge.
Efter endt opsamling i Herning og Silkeborg søndag 15. juni kører vi mod Hirtshals, hvor Fjordline har afgang klokken 20.
Den komfortable færge er moderne og miljøvenlig og klar på at krydse Skagerak og sejle langs Norges vestkyst op til Stavanger.
Vi bliver indkvarteret i vores kahytter og har reserveret bord i restauranten, så vi efterfølgende kan nyde en flot og præsentabel buffet inklusive drikkevarer om bord.
Panoramaudsigten fra restauranten fejler bestemt heller ikke noget.
Tidligt om morgen mandag lægger færgen til ved Stavanger, hvor bussen venter på os.
Vi kører herefter op til Gloppedalsura, som ligger i Gjesdal og Bjerkreim i Rogaland.
Gloppedalsura bliver omtalt som Nord Europas største ansamling af sten efter et enormt stenskred. Det består af kæmpestore stenblokke der ligger oppe på en endemoræne. Et område, hvor der var dramatiske sammenstød mellem nordmænd og tyskere under Anden
Verdenskrig.
Herefter kører vi ned til Byrkjedalstunet – hvor vi får serveret kaffe/te og lapper. Ved Byrkjedalstunet ligger der også lysstøberi og butik med diverse norske specialiteter. Der vil være lidt tid til shopping på egen hånd inden vi fortsætter retur til Stavanger for indkvartering på vores hotel. - Clarion Hotel Energy****
Fælles middag på hotellet
Efter en god morgenmad på hotellet tirsdag skal vi på byvandring i den gamle bydel, som er Nordeuropas bedst bevarede træhusbebyggelse - og byen har da også modtaget flere priser for bevaringen af den gamle bydel.
Stavanger er Norges olieby nummer et, så vi fortsætter gennem centrum med de mange hyggelige butikker og cafeer til Norsk Oljemuseum, hvor vi på en rundvisning får et spændende indblik i, hvordan gas og olie blev til for millioner af år tilbage.
Om eftermiddagen skal vi på fjordcruise på Lysefjorden. Rødne Fjord Cruice sejler med sin nye elektriske båd fra Stavanger centrum ud på Lysefjorden og videre ud til Predikestolen, hvor Tom Cruise klatrede op ad den lodrette fjeldvæg i filmen “Mission Impossible 6”. Selve den smukke sejlads tager 3 timer og byder på fantastiske naturoplevelser.
Tilbage i Stavanger vil der være tid på egen hånd inden vi atter samles til fælles middag på hotellet.
Onsdag er afsat til egen disposition i denne dejlige by. Rejselederen er klar med forslag, hvis du mangler nogle.
Ved aftenstid kører vi til færgen, hvor vi border MS Bergensjord.
Hygge på Fjordline og aftensmad, hvor vi som på turen hertil igen har booket borde i restauranten.
Buffet og drikkevarer er inkluderet.
Ankomst til Hirtshals klokken 08.00 og bussen kører retur til hjembyerne.
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Ikast | Buslommen ved Føtex |
Silkeborg | Ansvej 114, ved jysk park |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
15/6 | Flere Se alternativ | Smukke Stavanger | Mere end 8 | 7.595,- | 7.395,- | BestilMere information |