Tirpitz - museet i sandbankerne

@Museum Tirpitz
@Museum Tirpitz
@Museum Tirpitz
Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • På denne onsdag i januar skal vi på en dejlig tur til Danmarks vestkyst.
    Bussen fra Skave Turistfart kører fra Skive og Herning mellem kl. 09.30 og 10.30 og har kurs mod den idyllisk beliggende Enghavegård Osteri og Gårdbutik. Her i den nordlige del af Nationalpark Vadehavet ligger gården med en ganske vidunderlige udsigt over Ho Bugt.
    På gården produceres unikke oste samt røgvarer, pølser og langtidslagrede skinker fra gårdens egen grise. Vi får en lille intro af ejeren om stedet, inden vi nyder vores frokost, som består af en lækker frokostplanke. Planken indeholder et udvalg af gårdens hjemmelavede produkter fra egne øko-grise; røgede og lufttørrede skinker, pølser og et udvalg af håndlavede økologiske oste ligeledes med hjemmesylt og friskbagt brød. Der vil også være lidt tid til at handle i den fine gårdbutik, hvis man er blevet fristet.

    Dejligt mætte går turen videre til Tirpitz. Den oprindelige kanonfæstning blev påbegyndt i 1944, men nåede ikke at blive færdig før kapitulationen i 1945. Fæstningen blev bygget som en del af Hitlers Atlantvold og skulle beskytte vestkysten og i særdeleshed Esbjerg Havn. Ved siden af den halvfærdige bunker byggede man i 2017 et virkelig spændende og arkitektonisk smukt museum, som er udtænkt, bygget og udført som en portal til den jyske vestkysts skatkiste af skjulte historier. Der er skabt en attraktion i verdensklasse midt i det fantastiske vestjyske kystlandskab.

    ”Tirpitz bunkeren”, ”Den skjulte vestkyst”, ”En hær af beton” og ”Havets guld” er titlerne på museets fire permanente udstillinger. Derudover skal vi også opleve særudstillingen ” Den sidst mammut—det første menneske”.
    Vi indleder besøget med en introduktion fra en af Tirpitz’ medarbejder i bussen. Her får vi en god indsigt i, hvad vi kan opleve i udstillingerne inden, vi ser dem på egen hånd med audioguide.
    Turen går efterfølgende til hyggelige Billum Kro. Billum Kro er en gammel og traditionsrig kro, som har eksisteret i mere end 150 år Her skal vi nyde en velfortjent eftermiddagspause og fordøje dagens mange indtryk. Vores eftermiddagskaffe består af
    kaffe/the samt dagens lagkage.
    Forventet hjemkomst kl. 18.30 –19.30

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Skive P pladsen ved Kulturcentret

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 50,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 50,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
22/1Flere
Se alternativ
Tirpitz - museet i sandbankerneMere end 8925,-875,-BestilMere information
Rejsekalender
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning