Paris er noget helt særligt. Bare ordet klinger af elegance, romantik og oplevelser. Uanset om du har været her før eller ej, så har de fleste på den ene eller den anden måde et forhold til denne, Byernes By.
Byen har alt, hvad hjertet begærer, hvad enten du interesserer dig for billedkunst, gastronomi, musik, arkitektur, historie, shopping eller mennesker. Her kan bu betragte en by, der ånder af hele verden på sin helt egen og meget franske måde.
Hver generation har sat sit præg på byen og fundet plads til nye manifestationer for sin arkitektur og kultur.
Vi skal se eller gense den forrygende by, som pariserne gør det, nemlig ved at benytte byens vidt forgrenede og hurtige undergrundsbane, "Le Metro".
Som Audrey Hepburn så rigtigt sagde: Paris er altid en god idé!
Men den stedkendte og fransktalende fynbo, Gina Banke, skal vi besøge Paris i det blomstrende forår.
Vi flyver direkte fra Billund til Paris søndag 27. april om formiddagen og lander senere i Charles de Gaulle lufthavnen. Herfra kører vi direkte på byrundtur i bussen.
Vi kommer omkring La Défense, Triumfbuen, Notre Dame og mere.
Først på eftermiddagen sættes vi af ved vores hotel, der er et typisk storbyhotel med små værelser og med en god placering tæt på flere restauranter, butikker, metroen og det spændende Montmartre kvarter.
Indkvartering og tid til afslapning eller andet.
Fælles middag.
Efter morgenmaden er der mulighed for at deltage i en tur, hvor vi besøger et af byens "hippe", men også maleriske områder i det 4. arrondissement, nemlig Maraiskvarteret. Med sine middelaldergader, skæve huse, aristokratiske bygninger, bohemestemning og mangfoldige befolkningsgruppe, er dette et "must" på en Parisertur.
Bydelens arkitektur er anderledes end resten af Paris´og når du slentrer ned af de smalle, brostensbelagte stræder, kan du forestille dig, hvordan Paris så ud i middelalderen.
Vi ser blandt andet den græsklædte Place des Vosges, en smuk og populær park, der oprindeligt hed Place Royale, fordi der lå en kongelig bolig her, Hôtel des Tournelles.
Via forskellige passager når vi Hotel du Petit-Sully, som er blandt de smukkeste bygninger i kvarteret, hvilket bestemt ikke siger så lidt. Det blev bygget til Henri IV's premiereminister og den barokke facade er fyldt med dekorationer og masker fra oldtiden. Den dertil hørende have kigger vi også lidt på.
Resten af dagen er til egne oplevelser
Tirsdag tager vi med metroen ud og kigger på et "anderledes" Paris.
Vi indleder med et besøg i den gamle opera, Opera Garnier, hvor vi ser de teatralske forgyldte saloner og det storslåede trappeparti. Man mærker i den grad historiens vingehus her og kan sagtens forestille sig, hvorledes elegante kvinder og mænd gennem årerne har gæstet disse vidunderlige sale.
Turen går videre til parfumemuseet Fragonard. Her får vi et indblik i det legendariske parfumehus's historie og et kig bag kulisserne på parfumefremstillingsprocessen.
Dagens guidning slutter med et besøg i stormagasinet Gallerie Lafayette, hvor der er mulighed for at gå helt op på taget og se ud over Paris.
Resten af dagen er til egne oplevelser.
Formiddagen kan bruges på egen hånd, men du er også velkommen til at tage med rejselederen rundt i kvarteret Montmartre. Her i denne livlige og farverige bydel har mangen en kunstner gennem tiden boet, festet og udstillet deres værker.
Vi ser den smukke Sacre Coeur og får lidt tid på egen hånd til at nyde dette livlige kvarter.
Har du lyst kan du efter en times tid gå med rejselederen til det "syndige" kvarter omkring Moulin Rouge, inden vi tager tilbage til hotellet.
Eftermiddagen fri indtil vi skal opleve Paris fra vandsiden, når vi tager på et hyggeligt dinnercruise på Seinen.
er på egen hånd indtil sidst på eftermiddagen, hvor vi kører til lufthavnen for at flyve retur til Billund