Det sydvestlige USA

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Pulserende storbyer, betagende nationalparker og øde ørkenområder. Vi snupper nogle af de største seværdigheder i det sydvestlige USA 1.-13. april.

  • USA er et fænomenalt rejseland. Den gode infrastruktur, den varierede og pragtfulde natur, de spændende og pulserende storbyer, den store gæstfrihed, mad til rimelige priser og et sprog, som de fleste forstår. Man bliver aldrig helt færdig med at udforske det store land, så det er bare med at komme i gang.
    Læserklubbens specialrejser med plads til maksimalt otte personer i gruppen har været ret eftertragtede. Muligheden for at »smutte egne veje« og ikke hele tiden at skulle vente på indordne sig under en større gruppe, passer til manges temperament.
    Rejselederen er med fra start til slut, og du får det fulde udbytte af dennes viden omkring rejsemålet.
    Denne rejse går til et yderst attraktivt område af USA, nemlig den sydvestlige del, der kan byde på spektakulære storbyer, ørken, enestående nationalparker, betagende kyststrækninger og meget mere.
    Rejsebureuaet OurWorld A/S er teknisk arrangør, når vi sætter kursen mod »Guds eget land«

  • Program:: Tirsdag 1. april

    Afgang fra Billund tidlig morgen - skift i Amsterdam og ankomst i Los Angeles ved frokosttid, lokal tid.
    Vi afhenter vores minibus og kører til hotellet, hvor vi bor de næste to nætter.
    Efter indkvartering kigger vi os omkring i nærområdet og indånder Amerika.

  • Hollywood venter: Onsdag 2. april

    Los Angeles »Englenes By« er mere et område end en reel by. Faktisk består Los Angeles af i alt 88
    byer i forskellige størrelser og er byen, hvor alt eller intet kan lade sig gøre. Mangen en drøm er blevet
    knust eller indfriet mangefold på dette sted.
    Vi begynder dagens rundtur i »El Pueblo de Los Angeles« - stedet, hvor byen fødtes for 220 år siden.
    Herefter besøger vi Little Tokyo, Chinatown og Hollywood med blandt andet »Walk of Fame« Vi skal
    også på tur i Beverly Hills - hvor stjernernes huse overgår hinanden i størrelse og arkitektur, ikke
    nødvendigvis i stil og elegance. Her ser vi også Rodeo Drive - de riges shoppinggade, som mange af os
    kender fra filmen »Pretty Woman«.

  • Det danske islæt: Torsdag 3. april

    Torsdag efter morgenmaden forlader vi Los Angeles og kører nordpå med kystvejen til Santa Barbara.
    Her skal vi opleve Santa Barbara Mission, én af de smukkeste og mest velbevarede gamle spanske
    missionsstationer i Californien.

    I "The Danish Capital of America" - også kaldet Solvang finder vi et stykke dansk idyl. Vejnavnene i byen
    vidner om de danske emigranter, der i sin tid købe 3600 ha jord for at etablere et lille stykke af deres
    eget land på den amerikanske vestkyst.
    Vi går en tur rundt i de små gader og oplever, hvordan den danske kultur er blevet fortolket af generationerne efter de første danskere. her møder vi bl.a en kopi af Den Lille Havfrue på Denmark Square, "sladderbænken" med tilførende skilderhus, Rundetårn og meget andet.
    Turen går herefter mod Morro Bay - mod havoddere, søelefanter, hvaler og overnatning

  • Et rigt dyreliv: Fredag 4. april

    Efter morgenmaden skal vi på hvalsafari.
    Farvandet ud for Morro Bay har året rundt besøg af hvaler - i april er der især gode chancer for at se de imponerende pukkelhvaler. Denne
    hvalart kan blive op til 18 meter lang og veje 36 tons. Typisk vil man se masse fugle, før vi ser hvalerne, det skyldes at fuglene, hvalerne og søløverne ofte jagter de samme fiskestimer.
    Tilbage på landjorden kører vi nordpå, vores første stop er ved en strand, hvor vi kan se søelefanter. Hvert år søger cirka 18.000 søelefanter ind på strandene ved San Simeon.
    Mætte af indtryk kan vi nyde et gode måltid mad på en af byens restauranter der har alt fra fisk til store amerikanske bøffer.

  • Dødens Dal: Lørdag 5. april

    Vi fortsætter mod en af de mest forunderlige National Parker i USA – Death Valley. I bunden af dalen findes ørkenområde, hvor temperaturen kan komme op omkring 50 grader i sommerperioden. Det er heldigvis noget køligere i april.
    Vi skal bo midt i parken.

  • Money talks: Søndag 6. april

    Efter morgenmaden fortsætter vi til Las Vegas.
    Vi kommer fra øde natur til en nærmest surrealistisk by. Las Vegas forvandles til
    et orgie af lys og lyde når mørket falder på.
    Byens hovedgade ”The Strip” er stedet, hvor det sker. Her findes gigantiske
    kasinoer med underholdning døgnet rundt. Selv om man ikke er til spil, er det nemt at
    få tiden til at gå. Vi skal selvfølgelig bo på ”The Strip”.
    Når alle har fået deres værelser, går vi en tur og ser nærmere på byen.

  • Afslapning eller?: Mandag 7. april

    Hvis du har lyst til en afslappende dag på hotellet eller lidt shopping, så er der mulighed for det i dag.
    Vi håber, dog at du vil med til Valley of Fire State Park.
    Området er overset af mange turister, det ligger tæt på Las Vegas og byder på flotte helleristninger og ikke mindst en smuk køretur.
    Tilbage i Las Vegas skal vi opleve Fremont Street, som er den gamle del af Las Vegas,
    glæd dig til en meget anderledes oplevelse.

  • En sandt mesterværk: Tirsdag 8. april

    Tirsdag kører vi først til den hyggelige by, Boulder og spiser morgenmaden på en rigtig amerikansk
    diner. Byen blev etableret i forbindelse med bygningen af den store Hoover Dam og var dengang
    befolket næsten udelukkende af arbejderne derfra. I dag er det en mere eksklusiv by med et livligt
    forretningsliv.
    Boulder har givet os en lille forsmag på næste programpunkt, nemlig selveste Hoover Dam - et
    virkeligt imponerende bygningsværk af stål og beton. Mesterværket forbinder staterne Arizona og Nevada og er bygget for over 80 år siden.
    På vej mod Grand Canyon kører vi en tur på den berømte Route 66.
    Sidst på eftermiddagen er vi fremme ved udsigter så overdådige, at du ikke tror dine egne øjne. Velkommen til Grand Canyon - den 446 kilometer lange og 16 kilometer dybe kløft, der gennemskæres af Colorado River
    Vi bor inde i Nationalparken, så vi nemt kan komme rundt i parken.

  • En mageløs mastodont: Onsdag 9. april

    Grand Canyon Nationalpark byder på mange smukke udsigtssteder.
    Vi har hele dagen, så vi giver os god tid til at opleve Nationalparken i dag. Vi skal vandre langs kanten og køre med bus helt ud til Hermits Rest, vi er heldige, kan vi måske se den sjældne californiske kondor.

  • Den gamle mineby: Torsdag 10. april

    Vores første stop er i den gamle by, Williams, hvor der er mulighed for at strække ben og
    se lidt nærmere på byen før vi fortsætter.
    Efter vi er kommet gennem Kingman, kører vi igen på Route 66. Vi fortsætter ind i Black Mountains til den gamle mineby – Oatman. Vi giver os god tid til at opleve byen og de historiske huse.
    Der er en god chance for at møde fritlevende æsler, som er direkte efterkommere af de æsler, minearbejderne slap løs, da minerne var tømte.
    Dagens sidste stop er i Lake Havasu City, her skal vi se og krydse byens hovedattraktion - London Bridge.
    I 1968 købte Robert P. McCulloch broen i London, fik den skilt ad og transporteret til Lake Havasu, hvor broen står den dag i dag

  • Farvel med udsigt: Fredag 11. april

    Efter morgenmaden forlader vi Lake Havasu og kører til Palm Springs.
    Vi skal med gondolbanen gennem Chino kløften, hvorfra vi kan nyde en imponerende udsigt over landskabet.
    Tilbage i Palm Springs tager vi os tid til at se nærmere på byen, før vi fortsætter mod Los Angeles.

  • Lørdag 12. april

    Efter morgenmaden kører vi til Los Angeles lufthavn og starter hjemrejsen kl. 13.50.

  • Søndag 13. april

    Efter flyskifte er der ankomst til Billund kl. 14.00

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 500,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 4.700,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
1/4BillundUSA Vest827.495,-26.995,-BestilMere information
Rejsekalender
18/10Vidunderlige ToscanaFra 8.875,-
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning