Velkommen til en interessant dag med besøg på hele to tidligere kongeslotte: Koldinghus med udstillingen "Frederik X - konge af i morgen" og efterfølgende Gram Slot.
Tirsdag 25. marts mellem kl. 8 og 9 kører bussen fra Skave Turistfart fra Skive og Herning.
Undervejs mod Kolding finder vi et passende sted at nyde vores medbragte kaffe og rundstykker.
Vel ankommet til det gamle kongeslot, grundlagt i 1200-tallet skal vi besøge Koldinghus’ nyeste
udstilling med titlen “Frederik 10. - Konge af i morgen”. I anledning af tronskiftet tidligere på året er denne spændende udstilling sat i værk. Udstillingen tegner et personligt portræt af Kongen og tæller
bl.a. mange personlige genstande, såsom Kongens studenterhue, armbåndet han bar til tronskiftet
samt H.M. Kongens gallauniformen fra søværnet og H.M. Dronning Marys brudekjole.
Vi bliver klogere på udstillingen på en rundvisning inden vi får tid til at gå på opdagelse på egen hånd i Koldinghus’ øvrige udstillinger og måske tur i fangekælderen eller måske en tur i tårnet med udsigt ud over Kolding by.
Efter Koldinghus serveres der frokostsandwich inden vi fortætter til endnu et tidligere kongeslot,
nemlig Gram Slot, hvis historie går tilbage til 1232. I dag ejes slottet delvis af dagligvarer kæden Rema 1000, da man på Gram Slot har et stort fokus på at lave gode danske råvarer. Gram Slot er dermed
lykkes med at tænke innovativt og finde på nye måder, at drive gods og derved sikre overlevelsen. Vi
mødes med en rundviser, der kan give os et indblik i slottets fortid, nutid og fremtid. Efter en
spændende rundvisning på Gram Slot får vi serveret eftermiddagskaffe og kage inden turen går
tilbage mod hjembyerne.
Forventet hjemkomst mellem kl. 18.30 og 19.30
Plads | På- og afstigning |
---|---|
Herning | Markedspladsen ved Møllegade |
Skive | P pladsen ved Kulturcentret |
Dato | Afrejsested | Destination | Ledige pladser | Pris | Særpris for abonnenter | |
---|---|---|---|---|---|---|
25/3 | Flere Se alternativ | Koldinghus og Gram Slot | Mere end 8 | 895,- | BestilMere information | |