Nykøbing Falster Revy og Femern Bælt

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Nyd et par skønne dage fyldt med humor, kultur og spændende indblik i både fortid og fremtid.
    Turen går til den traditionsrige Nykøbing F. Revy, som år efter år tiltrækker tusindvis af gæster med sin skarpe satire, smittende musik og underholdning i absolut topklasse. Revyen, der regnes blandt Danmarks mest populære sommerrevyer, byder på professionelle skuespillere, dygtige musikere og aktuelle indslag, der med glimt i øjet tager temperaturen på både hverdagens og samfundets store og små begivenheder.
    Oplevelserne fortsætter dagen efter, hvor vi får et enestående indblik i det imponerende Femern Bælt-forbindelse-projekt, et af Europas største infrastrukturanlæg. Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Danmark og Tyskland bliver verdens længste af sin slags og vil styrke forbindelsen mellem Skandinavien og det øvrige Europa.
    Herefter går turen til idylliske Langeland, hvor vi besøger det historiske Tranekær Slot. Slottet, der kan føre sine rødder tilbage til middelalderen, er Danmarks ældst beboede slot og ligger smukt omgivet af park, voldgrave og det maleriske slotsmiljø i Tranekær. Under rundvisningen får vi et spændende indblik i slottets historie, arkitektur og de mennesker, der gennem århundreder har sat deres præg på stedet.
    To sommerdage med latter, kultur, historie og imponerende ingeniørkunst venter os – en rejse fyldt med gode oplevelser og hyggeligt samvær.

  • Afgang og indkvartering: Torsdag 24. juni

    Torsdag 24. juni er der afgang fra Herning/Ikast/Silkeborg mellem kl. 09.00 - 10.00. Der holdes en frokost pause undervejs, hvor vi har medbragt håndmadder til alle.
    Herefter fortsætter turen videre mod Falster med en lille kaffe- og kagepause, inden ankomst til hotellet.
    Indkvartering på Milling Hotel Søpark, der ligger naturskønt centralt i Maribo.

  • Festlig velkomst og showtime!

    Sidst på eftermiddagen mødes vi igen, og kører med bussen til Nykøbing Falster.
    Den fornøjelige aften indledes med en velkomstdrink og et lille foredrag med direktør og kapelmester Mickey Pless. Han fortæller om revyen, livet bag scenen og historien om Nykøbing Falster Revyen.
    Herefter får vi serveret en lækker to retters teatermenu.
    Tiden er nu inde til “tæppefald” og der lagt op til en fantastisk forestilling fyldt med skarp satire, skæve karakterer, aktuelle betragtninger, musik og masser af godt humør – leveret af et hold, der er klar til at give publikum en rigtig god aften. Årets hold på scenen er stærkt og alsidigt med masser af erfaring, musikalitet, komisk timing og lysten til at overraske publikum.

  • Europatunnellen Femern Bælt: Fredag 25. juni

    Efter et godt morgenbord, tjekker vi ud fra hotellet.
    Vi skal nu på en spændende rundvisning i udstillingen ved Femern Bælt. Danmarks største infrastrukturprojekt og verdens længste
    sænketunnel, er opførelsen af Femern Bælt-tunnelen. Vi skal have en grønnere transportkorridor i Europa, som styrker transport af varer og gods med elektriske tog.
    Besøgscentret her i Rødby giver et godt indblik i alle facetter af arbejdet og vi får en rundvisning i udstillingen. Efterfølgende kører vi ud til udsigtsplatformen og kommer helt tæt på selve byggeriet.

  • Det røde slot på Langeland

    Sejlands med færgen fra Tårs til Spodsbjerg på Langeland. Undervejs serveres en sandwich samt en øl eller vand.
    Vel ankommet til den idylliske ø, kører vi til det smukt tronende Tranekær Slot, hvor vi skal have en rundvisning.
    Slottet har i snart tusind år ligget på Langeland, og er formodentlig oprindeligt bygget af Kong Valdemar den Store (1131- 1182). Det er det ældste beboede hus i Danmark, og med dets placering og flotte røde farve, står slottet skarpt i det smukke landskab.
    Vi have en rundvisning med den kompetente guide, Ole Johnsen, som fortæller levende om Tranekærs - og slægten Ahlefeldt-Laurvigs mange hundredårige historie.
    Hen på eftermiddagen vender vi snuden vestpå, - kaffe/te og kage undervejs. Vi gør også et stop med mulighed for køb af mad, hvis sulten atter har meldt sig.
    Forventet hjemkomst imellem kl. 20.00-21.00, efter to oplevelsesrige dage.

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Ikast Samkørselspladsen Ikast Øst - ved OK tanken
Silkeborg Ansvej 114, ved jysk park

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 75,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 100,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 550,-

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
24/6Flere
Se alternativ
Falster RevyenMere end 83.095,-2.995,-BestilMere information
Rejsekalender
24/10Toscanas smukke farverFra 10.995,-
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning