Midtjyllands Avis og Silkeborg IF inviterer til eksklusivt debatmøde med manden, der sælger byens fodboldklub og manden, der køber den.
Nu får SIF-tilhængerne selv mulighed for at spørge ind til motiverne bag salget og få en mere detaljeret forklaring på, hvad de nye amerikanske ejere har af planer med den stolte traditionsfodboldklub, stiftet tilbage i 1917.
Det sker, når Silkeborg IF og Midtjyllands Avis i fællesskab inviterer til debatmøde mellem læserne og tilhængerne og Kent Madsen, administrerende direktør i Silkeborg IF A/S og Benjamin Boycott fra Trivela Group, som har kastet sin kærlighed på den lokale fodboldstolthed.
Læserarrangementet finder sted i loungen på Jysk Park mandag 9. december fra klokken 19.
Begrænset antal pladser.
Send din tilmelding til mail@laeserklubben.dk - du modtager bekræftelse senere.