Skip to main content

Schweiz og udsigterne - afg. 9. juni

Schweiz har sin egen og helt unikke blanding af neutralitet, fordomsfrihed og oldgamle traditioner. Og hvad naturen angår, så findes den vel ikke i smukkere aftapning, end i den schweiziske, der byder på skønhed og diversitet, så det er en fryd for øjet. 
Med dansk rejseleder hele vejen flyver vi fra Billund i juni

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Den ene mere spektakulære udsigt efter den anden. Vi besøger landet med de vidunderligste udsigter.
    Her er stille søer, brusende floder, buldrende vandfald, blidt bondeland og store grønne bjergmassiver - til tider også sneklædte, selv i sommerhalvåret.
    Med udgangspunkt i byen Flims - i den schweiziske kanton Graubründen - skal vi opleve et venligt folkefærd med et charmerende sprog, besøge smukt beliggende byer og betragte nogle af de højeste bjerge og den smukkeste natur i Europa. I over 2.000 meters højde passerer vi Bernina-passet, og på togrejsen med Bernina Express nyder vi den fantastiske udsigt fra vores panoramapladser!

  • Med fly til Milano

    Søndag 9. juni er der flyafgang fra Billund via Frankfurt til Milano om formiddagen. Bussen står klar i lufthavnen til at transportere os videre over grænsen til Schweiz og den største geografiske kanton Graubünden, hvor vi skal bo de næste syv nætter på Hotel Vorab i Flims.
    Velkomstmiddag på hotellet.

  • Byrundtur og op med kabelbanen

    Mandag 10. juni: Flims ligger på en solterasse i en højde på 1100m. På en vandretur skal vi se nærmere på byen og derefter en tur op med bjergbanen. Derudover er der også mulighed for at komme ned til Caumasee nedenfor bydelen Flims Waldhaus, der er Shuttlebusser mellem de to bydele.
    Middag på hotellet

  • Schweiz' ældste by

    Tirsdag 11. juni: Chur er Schweiz 's ældste by og hovedstad i kantonen Graubünden. Den strategiske position i Alpenrheindalen, med flere bjergovergange mod Italien, har sat sit tydelige præg på byens historie. Efter et par timer, tager vi til et osteri, hvor vi skal opleve en af Schweiz 's helt store kulinariske specialiteter. Appenzell, Sprinz, Gruyère og Emmentaler er de bedst kendte oste. Den sidste er kendt for sine store lufthuller og karakteristiske lidt nøddeagtige smag. Ostene lagres i flere måneder, og på osteriet ser vi, hvordan fabrikationen af den verdensberømte schweizerost foregår.
    Middag på hotellet

  • Lilleputstaten Liechtenstien

    Onsdag 12. juni: Gennem den smukke schweiziske natur går turen til en af Europas lilleputstater, Liechtenstein. Landet er på blot 160 km2, og her bor ca. 35.000 indbyggere. Fyrsteslægten i landet hører til blandt de ældste adelsfamilier af østrigsk afstamning. I hovedstaden Vaduz med sine ca. 5000
    indbyggere, kan vi nedefra betragte fyrstepalæet. Det siges, at der i Vaduz er flere postbokse end indbyggere – som en hentydning til, at den internationale forretningsverden ofte ser en skattemæssig fordel i at have en postadresse i Liechtenstein. Der bliver tid i byen til frokost, slentretur, indkøb mm.
    Senere på dagen besøger vi Davos, det berømte skisportssted med de eksklusive kurhoteller og de mondæne forretninger, her holdes det årlige møde i World Economic Forum, vi gør et ophold og ser også Kongrescenteret og har tid til at se lidt på byen.
    Middag på hotellet.

  • Panoramatur og Benedikterklosteret

    Torsdag 13. juni: Dagens tur går til Trin, hvor vi stiger på toget for at køre en tur langs Rhinschluchten, en strækning på 14 km. Vi kører langs Rhinen, som også kaldes Swiss Grand Canyon, denne slugt blev skabt efter et bjergskred for 9500 år siden, vi kommer igennem en storslående natur hvor man kan se op på de 350 m. høje skrænter. Ved enden af slugten ligger Ilanz, en af de ældste byer i Rhindalen, her bliver vi hentet af bussen for at køre til Disentis med et imponerende stort og flot Benediktinerkloster, vi besøger Klosterkirken fra 1700-tallet og kører derefter tilbage til hotellet.
    Middag på hotellet

  • Med Bernina Expressen

    Fredag 14. juni: I dag skal vi opleve noget af den smukkeste natur i Graubünden, når vi skal med det berømte tog Bernina Express fra Tiefencastel til grænsebyen Tirano i Italien. Strækning er desuden på UNESCOs verdensarvsliste og er den absolut smukkeste måde at krydse Alperne på. På strækningen passerer vi den 142 m lange Landwasser-viadukt en eventyrlig seksbuet kalkstensviadukt som er kendt
    verden over. Vi passerer også et fascinerende og unikt område, hvor vi via broer kører op ad en stigning på 416 m på vores vej gennem bjergmassiverne.
    På vores hjemtur med bussen til Flims ser vi også den imponerende Diavolezza-gletsjer og gør et kort stop i elegante og eksklusive St. Moritz. Her er ikke blot tale om et bynavn, men også et beskyttet varemærke, der står for klasse, elegance og stil. Byen har gennem de seneste 100 år tiltrukket de mest
    velhavende turister, der nyder godt af de mange high-end restauranter og Grand-hotels.
    Middag på hotellet

  • Egne oplevelser

    Lørdag 15. juni: Efter morgenmad på hotellet vil dagen være til fri disposition. Tag på oplevelse i det majestætiske landskab med lodrette klippevægge, den fantastiske flora, små bække der risler ned og stejle kløfter. Med det udleverede Guest Card er der også gratis adgang til kabelbanen og de lokale busser til Flims, Laax og Falera som naturligvis altid går til tiden.
    Middag på hotellet

  • Søndag 16. juni i dag er hjemrejsedag, Vi forlader hotellet og kører med bussen retur til Milano Lufthavn, hvorfra der er flyafgang kl. 18.45 og via Frankfurt lander vi i Billund kl. 22.35

Kontakt os