Skip to main content

Tivolirevyen og herlige København

Helt igennem sjov og hyggelig sommertur til København med gode billetter til Tivolirevyen, dejligt hotel ved Rådhuspladsen, kanalrundfart, rundvisning på Christiania og næsten alle måltider inkluderet. Afgang fra Herning, Ikast og Silkeborg 11.-12. juli

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Sommerdage i vores smukke hovedstad er altid skønne, men på denne tur toppes de med et program, der er lidt anderledes på en herlig måde.
    Vi skal bo på det firestjernede designhotel The Square, som ligger i første række på Rådhuspladsen - super centralt for nærmest alt i byen - i hvert fald også for vores aktiviteter.

  • Ankomst og tid på egen hånd

    Torsdag 11. juli mellem kl. 08 og 09 er der opsamling i Herning, Ikast og Silkeborg, hvorefter kursen sættes direkte mod hovedstaden.
    Pause undervejs med kaffe og smurt rundstykke og senere serveres tre håndmadder.
    Efter ankomsten til København indkvarteres vi på det flotte hotel The Square.
    Eftermiddagen er fri til at nyde alt det, der ligger lige udenfor hoveddøren. Du kan for eksempel gå
    i Carstensens gamle have - også kaldet Tivoli - hertil er entréen inkluderet og vi skal under alle
    omstændigheder mødes herinde senere.

  • Middag og revy

    Kl. 17.30 er der nemlig bestilt en to-retters menu til os på Restaurant Påfuglen i Tivoli.
    Efter middagen går vi direkte til Glassalen, hvor revyforestillingen begynder kl. 20.00. Vi har fået rigtig gode pladser foran).
    Har du savnet Lisbeth Dahl på de skrå brædder, så har du nu muligheden for at se hende folde sit store revytalent ud nu, en kunst hun er virkelig skrap til. Sammen med sig har hun de dygtige entertainere, skuespillere og sangere: Thomas Eje, Rikke Bilde, Mikkel Becker Hilgart, Rikke Buch Bendtsen og kapelmester James Price.
    Efter et par timer med latter og måske også eftertænksomhed kan vi slentre tilbage til vores hotel.

  • Den obligatoriske kanalrundfart

    Ingen Københavnertur uden en kanalrundfart.
    Fredagen begynder med et dejligt og velassorteret morgenbord, hvorefter vi lidt senere skal på en
    hyggelig kanalrundfart fra Den Lille Havfrue - Edvard Eriksens skulptur, som tiltrækker turister i
    hobetal og har gjort det siden hun blev sat på stenen i 1913.
    Den næste time sejler vi rundt på kanalerne og får professionel guidning undervejs.

  • Besøg i fristaden

    Vi har medbragt sandwich og drikkevarer, som vi skal spise et passende sted inden vi tager til Christiania.
    Ligegyldigt, hvilke holdninger man har til dette sted, så bliver vi præsenteret for et stykke danmarkshistorie og en kultur, der er anderledes.
    Vi har bestilt guidning rundt i fristaden af en “indfødt” Christianit, der på rundvisningen også vil fortælle om Christianias struktur, historie og det almindelige liv her.
    Sidst på eftermiddagen og fylde af indtryk sætter vi os i bussen og kører retur mod det midtjyske.
    Forventet hjemkomst mellem kl. 21 og 22

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Ikast Buslommen ved Føtex
Silkeborg Ansvej 114, ved jysk park

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 50,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 100,-
  • Forsendelsesgebyr
    Forsendelsesgebyr Forsendelsesgebyret dækker manuel håndtering af print og forsendelse af afrejsepapirer.
    Pris: 25,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Dobbeltværelse med ekstra opredning 0,-
  • Enkeltværelse 545,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
11/7Flere
Se alternativ
Tivolirevyen og København13.095,-2.995,-BestilMere information
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning